Nyt

Islamister organiserer sig i hemmelige netværk for at forhindre, at dansk lovgivning bliver overholdt.

En gruppe radikaliserede muslimer nægter at følge burkaloven, der skal forhindre islamismen i at brede sig i det danske samfund.

Den tyrkiske migrant – Sarah Ali – fortæller, at muslimer på dansk jord deltager i hemmelige Facebookgrupper, hvor radikaliserede medlemmer hjælper hinanden med at bryde burkaloven.

“Vi har været så kloge, at vi har lavet et netværk, hvor vi deler de her ‘safespaces’ … muslimske kvinder imellem,” fortæller Sarah Ali til Danmarks Radio.

Et ‘safespace’ er et udtryk, som er hentet fra den ideologiske venstrefløj. Det beskriver steder, hvor såkaldte ‘marginaliserede’ grupper kan udtrykke deres ofte ekstreme holdninger uden at møde kritik eller modspørgsmål.

Det er i disse ‘safespaces’ eller lokalområder i Danmark, at muslimske kvinder bærer burka og bryder loven – uden det får konsekvenser.

Tyrkiske Sarah Ali, der selv bærer burka, kalder det danske burkaforbud for en ‘islamofobisk lov’. Muslimer nægter nu at overholde dansk lov og ret, hvis den strider imod koranens påbud.

Den burkabærende Sarah Ali er 32 år, og hun har rødder i den tyrkiske Konya-provins. Den tyrkiske by og området omkring byen er kendt for sit høje antal velfærdsmigranter, der har bosat sig i Danmark. På de sociale medier går Sarah Ali under dæknavnet ‘Sarah Lima’.

Sarah Ali er islamisk gift, har tre børn og er bosat på Københavns Vestegn. Vestegnen er en række storkøbenhavnske kommuner, der er berygtet for sine problemfyldte indvandrerområder. Sarah Ali har en ‘flok søskende’, og hendes anatoliske mor bærer shariatørklæde i dagligdagen. Sarah Ali har båret burka i 14 år – næsten halvdelen af sit liv.

Den tyrkiske kvinde er en af grundlæggerne af det salafistiske netværk ‘Kvinder i dialog’, hvor burkaklædte islamister i fællesskab med venstrefløjen kæmper for genindførslen af burkaen.

Danske journalister benytter ofte burkaklædte medlemmerne af ‘Kvinder i dialog’ som medvirkende eller gæster i tv-udsendelser og avisartikler.

Sarah Ali kom i mediernes søgelys i begyndelsen af 2020, da det viste sig, at hun og andre islamister jævnligt underviser på den statsstøttede Krogerup Højskole i Nordsjælland.

Krogerup Højskole er en ideologisk højborg for Det Radikale Venstre, og højskolen har i en årrække haft den islamofile politiker Simon Emil Ammitzbøll-Bille i formandsstolen. I dag trækker Krogerup Højskole tråde til SF samt det venstreorienterede onlinemedie Zetland, der modtager millioner af skattekroner.

Sarah Ali blotlægges nu som en af hovedkræfter bag et islamistisk netværk, der med fuldt overlæg bryder dansk lovgivning.

Den 32-årige islamist fortæller, at burkanetværket udpeger steder i Danmark, hvor islamisterne ved, at man kan færdes i fred for politiets bødeblok.

Sarah Ali beskriver, hvordan hendes undergrundsnetværk udpeger de burkavenlige områder i lukkede Facebookgrupper:

“I det her nabolag er folk rigtig søde, så der kan vi godt komme,” forklarer Sarah Ali og giver endnu et eksempel:

“I den her park, så er folk rigtig kulturelle og er ikke bange for noget, som er anderledes. “

Der er efter alt at dømme tale om såkaldte no-go-zoner – som eksempelvis Vollsmose, Gellerupparken og Nørrebro i København. Her har politiet og andre myndighedspersoner svært ved at opretholde basal dansk lovgivning.

Københavns Politi, ambulancefolk og brandvæsenet kan for eksempel kun rykke ind i boligområder som Mjølnerparken og på Blågårds Plads, hvis der er igangsat omfattende foranstaltninger og indsat et højt antal betjente.

Politiet og andre myndighedspersoner frygter ganske enkelt for deres liv og sikkerhed i muslimskprægede bydele.

Denne problematik giver spillerum til den burkabærende Sarah Ali og andre netværksmedlemmer. Politiet formår ikke at igangsætte store mandskabskrævende operationer for at udskrive bøder til islamister, der bryder tildækningsloven.

Det er grunden til, at Danmark indeholder muslimske parallelsamfund, hvor dansk lov er sat ud af spillet.

Sarah Ali indrømmer sine lovovertrædelser – uden det får de mindste konsekvenser.

Den kvindelige islamist fortæller triumferende, at hun ikke har modtaget én eneste bøde for sine utallige burkaovertrædelser, siden loven blev indført i august 2018.

Det danske politi har på to år kun udskrevet 60 bøder for overtrædelser af ‘burkaloven‘.

Tidligere opgørelser viser, at en stor del af bøderne er givet til danskere, der har båret kasket eller hue. Derfor er alle 60 bøder langt fra relateret til muslimer, der bærer burka.

Danskerne bliver holdt for nar af islamisten Sarah Ali, der nægter at overholde loven.

“Vi har en datter, der elsker gud (Allah, red.),” fortæller Sarah Alis tyrkiske forældre.

Se også Krogerup Højskole krænket over burka-kritik