Scott: Traitor’s Gate  (c) National Galleries of Scotland; Supplied by The Public Catalogue Foundation

 Går ikke ud fra at nogen, der læser Document er i tvivl om, hvor  et blad som Weekend avisen står rent politisk….

Denne weekend  har man så  lavet et interview med en svensk! journalist i forbindelse  med dennes seneste  bog ”Vi er Orlando, en amerikansk tragedie” hvor han giver sin personlige version af hvad denne massakre handlede om.  I såvel bog som interview  kan vi mærke de bløde fløjelshandsker,   og her taler vi virkelig om fløjelshandsker.   

Jeg må  ærligt tilstå, at jeg  ikke lige huskede, hvad massakren i Orlando Florida handlede om. Den fandt sted i juni 2016 på en natklub for homoseksuelle og blev vel  i nogen grad overskygget af  det mere flamboyante lastbilsattentat i Nice samme år.  Med sine 50 døde og  lige så mange sårede  blev den  det største masseskyderi i  USA’s historie. 

Johan Hilton,   den svenske journalist,  lægger iflg. interviewet   i sin bog  vægt på,   at  gerningsmanden (af afghansk afstamning)  tilfældigt kom ind i den homoseksuelle  natklub og der undrede sig over at der ikke var damer,  at han intet anede om  denne  natklub,  men ikke desto mindre  fandt sine skydevåben i bilen og  snart begyndte han at skyde løs som en anden Breivik (mine ord).  –  I stedet  for at  undre sig og  reflektere over motivet til denne handling,  gerningsmandens baggrund og  eventuelle forbindelser  til andre aktioner af lignende karakter,  skal vi nu høre om  hvordan  Orlando  er som by:   med forlystelsesparker og  Sea World den tredjestørste by i Florida, Downtown Orlando er stadig en ganske traditionel, mellemstor by, men bare lidt uden for byen strækker de her forlystelsesparker sig så i det uendelige. Der er restauranter overalt. Det hele føles meget centrumsløst og anonymt, og der er kolossalt mange mennesker overalt

Ting der har begrænset relevans for en forståelse af så uhyrlig en gerning,  men  det er som vi ved en del af mønstret, når vi har med et attentat af den fredelige religions apostle at gøre.  Det vil sige,  enten  kan vi relativere en  begivenhed som denne til noget i den vestlige civilisations historie  som  var meget værre end dette,  eller  vi kan bortforklare den  ved udtrykket en ensom ulv, en meget anvendt metafor  for de organiserede jihadister, eller  som her eufemisere og bagatellisere hele attentatet  ved ensidigt at fokusere på den store forbrødring af  og solidaritet med de overlevende,  (tænk på Krudttønden,  med lys og salmesang), så at det tilbageværende samfund  fremstår som mere sammentømret  og  solidarisk  end det var før forbrydelsen.  Sideløbende får vi dog at vide at nogle af de pårørende til de overlevende unge  ikke ville kendes ved deres børn, da det gik op for dem at de havde været på en  gay-natklub. Dermed får vi et indtryk af vores/vestlige kristne rødders rigide  og  ostrakiserende  holdning til de homoseksuelle,  som her i artiklen er de sande ofre.  Det omgivende samfund  skal blot glemme denne uhyrlige forbrydelse  med at  ”gribe hinandens hænder,  gå med lys  og mærke at vi står sammen” …..mod ….ja mod hvad? . Det får vi ikke at vide i  WAs artikel. ”Ensomme ulves”  private  men ganske blodige overfald på civile er netop inspireret af den religion,  hvis indhold og påbud vi  ikke må høre om !    

Gennem  denne slags artikler  fortier man  de virkelige årsager til  forfølgelse af og  drab på homoseksuelle  og for den sags skyld også  jøder, kristne, karikaturtegnere, religionskritikere og de frafaldne…. og fokuserer i stedet for på ”hvordan vi står sammen” bagefter  og synger Kringsat af Fjender og  bærer lys i  håret  og kommer i nyhedsudsendelserne….efterfulgt af et indslag om  ukrudtsbekæmpelse i det sydlige Madagascar.  

Iflg  en artikel i Kr. Dagblad   har disse attentater  kostet omkring 150.000 mennesker livet siden 2001,  hvilket svarer til ca.  8000  om året.  Alt efter temperament  kan man jo så relativere det til  trafik-dræbte eller til antallet af muslimer dræbt af kristne i samme periode.  

Så meget er sikkert:  med artikler af denne art  i  den seneste udgave af WA  kommer vi ikke forståelsen af jihad-begrebet eller den totalitære radikalisering af denne religion efter  Khomeneys magtovertagelse i Iran i 1979 en millimeter nærmere!  

For et par år siden skal Søren Pind have sagt:  Jamen vi er da ikke i krig med islam!  Nej,  hvor ville jeg gerne  være enig med ham,  men hvad nu hvis han tager fejl  og at udsagnet blot er endnu et  udtryk for den herskende defaitisme, appeasement,  frygtsomme hensyntagen til en ideologi  der  ikke regner os for noget mere. …alt sammen i godhedens navn. –   Det magttomrum  europæerne forlader  bliver jo givetvis fyldt op  af andre.   Men  som jeg har sagt før  er det måske ikke (kun)  fredens religion  vi  bør frygte  men snarere  deres tro væbnere: Enhedslisten med ANTIFA  og  Det Radikale Venstre  med medierne i ryggen.  Om det vanvid der for tiden hersker i USA  gennem Black Lives Matter-bevægelse siger  Nigel Farage:  BLM aim to destroy our history, culture, religion and pave the way for a Marxist takeover. When will the media wake up?