Nyt

Ægteparret Manguillot boede og arbejdede i Bayonne. Folk tænker når de ser billedet af det sympatiske ægtepar: Det kunne have været mig.

Den 59-årige franske buschauffør Philippe Monguillot døde fredag af de mishandlinger, han blev udsat for da to “unge” hævnede sig på ham, fordi han nægtede dem adgang uden mundbind.

Ritzau skriver at Frankrig er rystet. Men har ikke mod til at fortælle hvem, der udøver en så grov vold.

I Frankrig kaldes de bare ”les jeaunes”, de unge, og alle ved, hvem de er. Det er unge mænd fra Nordafrika eller Mellemøsten. De må ikke nævnes ved navn. Man må ikke sige, hvem de er. Men alle ved det alligevel.

Ritzau deltager i mørkelægningen, af samme grund som politiet truede dem, der spredte videoen, hvor en dansk dreng ydmyges af en tyrker inde på toilettet i et shoppingcenter. Det er for at folk ikke skal vide hvad de risikerer, og hvem der gør hvad mod hvem.

Dermed bryder myndighederne kontrakten med befolkningen: Folk betaler skat for at kunne bevæge sig frit og trygt. Nu beskytter myndighederne og medierne voldsmændene i stedet.

Denne konflikt har været under opsejling længe og den bliver bare værre.

I den konkrete sag går publikum glip af det væsentlige: Ritzau skriver at Frankrig er rystet. Netop. Hvem er rystet og hvorfor? De er vel ikke bare rystet over at Philippe Mangouillot døde, men måden han døde på og den ufattelige vold, der bare breder sig mere og mere.

De frygter for at deres fædre og sønner skal dele skæbne med Mangouillot når de er på arbejde.

De tror ikke længere på statsministerens og indenrigsministerens forsikringer.

– Philippe Monguillots død efter overfaldet søndag i Bayonne for at have udført sit arbejde berører os dybt. Republikken anerkender ham som en eksemplarisk borger og vil ikke glemme ham. Loven vil straffe gerningsmændene i denne foragtelige forbrydelse, skriver statsminister Jean Castex på det sociale medie Twitter.

Også Frankrigs indenrigsminister, Gérald Darmanin, fordømmer handlingerne.

– De ansvarlige kujoner må ikke slippe for straf, siger han ifølge AFP.

Det er sådan politikerne taler når de nødvendigvis må sige noget, men egentlig ikke agter at følge op.

Det er også blevet et spil befolkningen har gennemskuet. Derfor stiger mistilliden.

Befolkningen ved de står alene. Også mod medierne. Medierne er heller ikke på deres side.

 

 

Chaufførs død af overfald efter mundbind-krav ryster Frankrig