Nyt

50-årig hundelufter møder tre mænd, og påtaler at de har ‘efterladt noget skrald’. Han slap med brækkede kindben, og ‘en lille blødning i hjernen’. Fra TV2 Øst – Hundelufter blev overfaldet af tre mænd og fik hjerneblødning.

“En uskyldig ordveksling endte mandag aften i to brækkede kindben og en lille blødning i hjernen for en 50-årig mand fra Næstved. … Manden var ude for at lufte sin hund, da han omkring klokken 22 mandag blev overfaldet af tre mænd på Østre Ringvej i Næstved.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

– Han går oppe omkring vandtårnet, og i den forbindelse bliver han passet op af tre personer, der muligvis er af udenlandsk herkomst. Der er noget ordveksling mellem dem, og så ender det med, at han bliver tildelt nogle slag og spark, fortæller Kent Edvardsen, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.”