Ét spørgsmål skræmmer livet af politikerne – omfattende uroligheder i europæiske byer. Det skete i Stuttgart i weekenden: Totalt lovløse tilstande. Politiet er magtesløst. Forrige weekend var det Dijon i Frankrig.

Ét spørgsmål skræmmer livet af politikerne – omfattende uroligheder i europæiske byer. Det skete i Stuttgart i weekenden: Totalt lovløse tilstande. Politiet er magtesløst. Forrige weekend var det Dijon i Frankrig.

Politiet ved at de har skabt tilstande, som de ikke længere kan kontrollere. De har lagt begrænsninger på politiet som gør at de hurtig vil miste kontrollen.

I USA har vi de sidste uger set dette udspille sig: Vold og anarki. Et faktum undgår offentlighedens opmærksomhed: Det sker i Demokratisk styrede byer og delstater. Hvorfor skal det holdes skjult? Fordi de vesteuropæiske lande har eliter, som er Demokratiske i hovedet: Make love not war.

Denne liberale elite har overbevist sig selv om at alle mennesker på bunden vil det samme. De forveksler lighed, ligeværd og menneskenaturen. De tager fejl af den franske revolutions idealer og menneskenaturen.

I takt med afkristningen opdager stadig flere hvad der er kristendommens grundlag: En opfattelse af menneskenaturen som uforbederlig: Mennesket gør onde ting. Se på De ti Bud: Du må ikke….stjæle, bedrive hor osv. Mennesket må holdes i skak. Helst med indre kontrol. Men også ved ydre pres: Love og domstole. Politi.

I de lande, vore nye indbyggere kommer fra er det mest pisk, og den indre moral tillader eller sågar opfordrer til vold.

Hvordan kan mennesker med en sådan baggrund forventes at blive integreret i vore samfund?

Alligevel: Halvtreds år med masseindvandring, og eliten sover fortsat. Den har ikke forstået konsekvenserne af sin egen politik. Den er kognitivt – erkendelsesmæssig – ude af stand til det.

Demokraterne i USA har reageret på de samme problemer med at gå til venstre og blive socialister. Det appellerer til minoriteter og unge: Penge bliver gratis.

Renten ligger på nul og der trykkes penge som aldrig før. Det kan skabe forestillinger om at det gamle mundheld er forkert: Der findes faktisk en gratis omgang.

Men i dette ligger en appel til rebellen om at det er mere sjov at tage end at få. Unge mennesker har fået smag for at smadre butikker og plyndre. Ingen har for alvor stoppet dem. Medierne og Demokraterne har været mere optaget af at ville arrestere Trump for noget han siger han gerne ville gøre, men ikke har fået anledning til: Sætte militæret ind.

For ikke-europæisk ungdom – mange er født i Europa – har optøjer en ekstra dimension: Det er et oprør mod et samfund, de ikke respekterer.

Der siges ting i moskeer som absolut ikke holder dem tilbage. Men hverken medierne eller politikerne er interesseret i at forfølge tanken.

Et regime som ikke ønsker at vide, styrer mod ukendt farvand.

Et meget lidt påagtet forhold er at optøjer kan udløses af konflikter mellem indvandrergrupper. I Dijon var det en arabisk narkohandler som havde plaget en tjetjensk 16-årig. Tjetjenerne er voldelige. Albanerne er de mest voldsparate i Vesteuropa. Forholdet mellem kurdere og tyrkere er spændt.

Politikerne virker til at have nul indsigt i hvad vold gør ved et fredeligt, livsnydende samfund som vort, hvor der er så meget lavt hængende frugt: Kriminaliteten blomstrer. Et særtilfælde er Sverige, hvor bomber er blevet et almindeligt våben i kampen mellem kriminelle.

Medierne har en egen evne til at udglatte det ubehagelige. Sverige er “horribelt”, det er uhyggeligt. Det er ikke vanskelig at følge Sverige for den som vil. Men medierne vil ikke.

De store ansamlinger af uintegrerbare grupper åbner ikke bare for vold i stor skala. Det indebærer også at deres hjemland har direkte påvirkning på voldsniveauet i vore lande.

I weekenden kom der oplysninger frem, om at krigsherren i Tjetjenien, Ramzan Kadyrov, havde blandet sig i optøjerne i Dijon: Kadyrov udsendte en erklæring på appen Telegram hvor det hed at fransk politi ikke gjorde jobbet færdigt og pågreb de afrikanske narkohandlerne, så tjetjenerne måtte rydde op selv.

Der strømmede tjetjenere til fra andre dele af Frankrig, Belgien og Tyskland. Optøjerne var dermed en magtdemonstration.

Der er også optøjerne i andre byer: I Tyskland har der været mange tilfælde hvor hundredvis af unge angriber politiet. Det er et forsøg på at trænge politiet tilbage.

Der er gået sport i at filme plyndringerne og angrebene på mennesker, civile eller politi. Det er som nye rap-videoer, bare at dette er ”the real thing”. Mere sjov.

Videoer, der blev filmet af unge på de oprørske frontlinjer, blev delt bredt på sociale medier, nogle med akkompagnement af rap-musik.

Et klip viste en politiofficer blive sparket til jorden, da han forsøgte at arrestere en anden mand, mens han var omgivet af en skrigende pøbel. (Stuttgart)

I Duisburg har klanerne givet politiet klar besked: Dette er vort område, hold jer væk. Politifrie områder er selvsagt i de kriminelle klaners interesse.

Igen ser vi at medierne befrier politikerne for bevidsthed om hvad der er ved at ske. Befolkningen bliver segregeret og- ude af syne ude af sind. Det gælder specielt for eliten indenfor stat og erhvervsliv. Først når butikker i hovedgaderne plyndres, får befolkningen et chok. Men dette har bygget sig op over lang tid, for den som vil vide.

I Stuttgart råbte de unge Allahu Akbar, mens de vandaliserede og plyndrede.

Europæiske medier har nærmest gasset sig i racismen i USA. Er det en substitut for en nagende følelse af at de selv ikke har kontrol?

I Europa er det både kultur og religion, som fyrer op under de fjendtlige holdninger.

Hvis Europa får sit George Floyd-øjeblik kan det blive grimmere end i USA.

Vi er godt på vej.