Ikramoviic Osv Safi reagerer voldsomt på at Uwe Max Jensen kritiserer hans hjemrejser til Afghanistan og sætter spørgsmål ved hans troværdighed. Ikram opfordrer flest mulig til at anmelde både Uwe og hans følgere til politiet. Givet at Ikram kan se frem til en offentlig stilling er det foruroligende. Han tolererer ikke kritik. I Danmark svarer man på kritik med kritik. Man løber ikke til politiet.
Men her her Ikrams udmelding på Facebook. Døm selv.
Først og fremmest vil jeg gerne sige tusinde tak til jer alle sammen for jeres opbakning og støtte.
Som mange af jer nok har bemærket, kører Uwe Max fra partiet Stram Kurs en Hetz-kampagne imod mig.
Uwe Max er kommet med en række æreskrænkende beskyldninger (injurier) imod mig, hvori han bl.a. får mig til at fremstå som en terrorsympatisør.
Billedet der henvises til og benyttes, er fra en begivenhed i 2018 som hele verden var vidne til. På billedet ses en fredsaftale mellem Taliban og de afghanske styrker. Denne fredsaftale var en kæmpe begivenhed, samt årsag til et fornyet håb for Afghanistans fremtid for mange afghanere.
Disse injurier vidner om en skræmmende realitet indenfor dansk politik. Den stigmatiserende diskurs overfor etniske minoritetsborgere i Danmark har haft en forfærdelig udvikling. Dette personangreb finder jeg yderst krænkende.
At få mig til at fremstå som et forfærdeligt menneske og en trussel for Danmarks sikkerhed, for at fremme egen politiske agenda er et nyt lavpunkt i den politiske dagsorden.
Jeg er sikker på at alle som kender mig personligt, ved at jeg er et åbensindet menneske, der har en stor kærlighed og respekt for alle, uanset religion og etnisk ophav.
Det skræmmer mig at falske udtalelser som disse, får lov at florerer frit på internettet. Det eneste der overgår dette falske og hadefulde opslag er dets kommentarspor, hvori det ses hvilken oppakning dette partis “politik” har, til trods for at denne udelukkende bygger på had og uvidenhed.
Blandt andet kan jeg se at flere forsøger, at kontakte både min arbejdsplads og uddannelsessted, med henblik på at få mig fyret og afbryde mit studie. Jeg modtager også dødstrusler, hvilket får mig til at føle mig utryg i mit eget hjem.
Alle der kender mig personligt, ved hvilke værdier jeg står for, og hvilket arbejde jeg har lavet de sidste mange år. Jeg har dedikeret mit liv til at hjælpe og løfte de mest sårbare og udsatte mennesker, både herhjemme og ude i verden. Jeg har lavet frivilligt arbejde i snart 11 år, og dette skal ikke stoppe mig.
Til sidst vil jeg gerne gøre det klart at jeg tager afstand fra folk som prøver, at ødelægge andres liv. Jeg har gemt alt bevismateriale fra opslagene og de tilhørende kommentarfelter. Alle personer er anmeldt til politiet for deres injurierende udsagn.
Jeg vil gerne opfordre jer alle sammen til at anmelde følgende opslag:
https://www.facebook.com/uwemaxjensen/posts/10157215167521766
https://www.facebook.com/uwemaxjensen/posts/10157210943861766
Kærlig Hilsen jeres alle sammens Ikram