Joe Biden sagde i denne uge, at Floyd Georges død er større end Martin Luther Kings. Han pegede på at “bevægelsen” er blevet global. Men dette er en orkestreret bevægelse. Den er skabt af medier som kunne se at videoklippet havde den perfekte dramaturgi til at lave den perfekte storm. De smed benzin på bålet og rundt om i verden er der titusinder som opfanger signalerne og tryller dem om til et budskab. Medierne går over til at kalde demonstranterne for “anti-racister”. Det spiller ingen rolle hvilken slags fyr George Floyd var.  

Gadens parlament udøver nu øjeblikkelig justits i USA. De politiske myndigheder ofrer politifolk, som har været indblandet. Her er der ingen snak om retssikkerhed. De involverede må se sig over skulderen. Medierne skaber en storm og har rollerne klare. Politi er the bad guys.

Der udmåles nu ”instant justice” – øjeblikkelig eksekvering af straf i USA mod politifolk, som er indblandet i “hændelser”. Det ligner uhyggeligt gadens parlament. Næste skridt er at de kræver at få den skyldige udleveret.

Politimændene, som var involveret i Rhyshard Brooks død er nu straffet:

Garrett Rolfe (t.v), som var den, der skød, er sparket ud fra tjenesten efter krav fra borgmesteren. Hans kollega, Devin Bronsan (t.h), er omplaceret. Dette sker med øjeblikkelig virkning. Det lokale FBI er i gang med en granskning, men den er i den indledende fase.

Spørgsmålet er: Hvor er politiets retssikkerhed henne? Det bekymrer næppe Black Lives Matter og de som brænder bygninger ned og tager øjeblikkelig hævn. Men det burde bekymre borgerne, som er afhængig af politiet for at kunne gå trygt i gaderne.

Gadens parlament er ikke interesseret i retssikkerhed, de opererer efter helt andre principper. De er interesseret i hævn, efter øjeblikkelig tilfredsstillelse. De har også en tendens til at orientere sig efter instinkter: Som gruppetilhørsforhold. Medierne er med på at Black Lives Matter går efter hudfarve. Medierne kalder demonstranterne konsekvent for “anti-racister” selv om der er meget som tyder på at de er det stik modsatte. De viger ikke tilbage for at inddele folk efter hudfarve.

Modstanderne mod politiet bærer præg af at de er mod “de hvides samfund”. Politiet står for “hvid magt” og derfor skal politistationerne erobres, som i en krig, som det skete i Minneapolis og som det er sket i Seattle.  Denne “sacking”, indtagelsen af politistationer sker i Demokratisk styrede byer. Men det tager Gadens parlament sig ikke af. De er ude efter symboler. Demokraterne og anti-Trump-medierne lader som de ikke ser, hvad der foregår. De sminker hændelserne for at folk ikke skal forstå, at aktivisterne ikke kun er imod dårligt politi, de er imod alt politi.

Politiet står overfor en fjende, de ikke kan forsvare sig imod. Én video er nok.

Blandingen af sociale medier, venstreorienterede journalister og aktivistgrupper skaber en folkestemning som vender sig mod politiet. Politiet har ingen pressionsgruppe, som taler deres sag. Når man ser denne video så bør enhver fornuftig person vide at man ikke peger et våben mod en politimand mens man forsøger at løbe fra politiet efter en slåskamp. Alle som har været i kontakt med amerikansk politi ved det, og der er en grund til det: Mange har våben, og politifolk synes ikke det er sjovt at blive skudt på.

Det skumle er at tendenserne til hævn går sammen med et politisk krav om at skære i politibevillingerne, så politiet får det vanskeligere. Dermed fanges politiet i en knibtangsmanøvre. Fra Gadens parlament og folkestemningen som skabes ovenfra. Demokraterne og anti-Trump-medierne støtter en sådan ”defund the police”-linje.

Det har allerede ført til at politifolk siger op en bloc.

700 politifolk er skadet i den sidste tids uroligheder. Flere er dræbt.

Lyt til en af fagforeningslederne i NYPD:

Politiet bliver “framet” af medierne og fremstillet som medskyldige i George Floyds død. De gøres kollektivt ansvarlige for Derek Chauvins opførsel. Medierne fremstiller det som at politiet er farligt for sorte. Det modsatte er tilfældet. De sorte sætter stor pris på politiets indsats.

Men medierne er frække nok til at filme et lille barn, som demonstrerer på gaden i Houston og spørger en politimand: Vil du dræbe mig på vej hjem fra skole?

Politimanden beroliger pigen. NRK kommenterede dette som at det gav håb. Nej, det var et stykke anti-politi propaganda, men det spiller på følelserne, så seeren ikke opdager at han bliver manipuleret.

Sådan kører medierne på, dag ud og dag ind. De kommer til at gøre det samme med andre skudlinjejobs, som ambulancechauffører, brandmænd og hjemmehjælpere.

Medierne ser aldrig ind i sig selv. De vil aldrig finde på at minde om heksejagten på ambulancechauffør Erik Schjenken. Han og kollegaen rykkede ud til en opgave i Sofienbergparken i Oslo. Tilfældigvis var det en somalier som var blevet slået ned. Han urinerede på deres bil og de tog ham derfor ikke med, da de troede han bare var fuld. Han måtte tage en taxa til Ullevål sygehus, hvor der blev påvist en hovedskade.

Dermed fik medier og aktivister deres sag. Erik Schjenken kunne hænges ud som racist. Politikere som Socialistisk Venstrepartis leder Kristin Halvorsen hægtede sig på. Der var stemmer at hente.

De, der piskede stemningen op, var fuldstændig ligeglade med at de ofrede et menneskes liv. Erik Schjenken var næsten ved at tage sit eget.

Det er denne shitstorm, politifolk i USA går ud til hver eneste dag. Schjenken-sagen er et godt udgangspunkt til at forstå dynamikken i det, der sker.

Medier, Demokrater og aktivistgrupper med Soros og Hollywood-stjerner i ryggen, bruger USA’s historie mod dagens myndigheder. De vil have præsidenten fjernet og tager kaos med i købet.

Men alle kan se, at disse kræfter er i gang med at udløse destruktive kræfter. De har reaktiveret racemodsætningerne i antiracismens navn.

Borgmesteren giver en vurdering af Rhyshard Brooks død i real time:

”Jeg mener ikke, at dette var en berettiget anvendelse af dødbringende magt og har krævet en øjeblikkelig opsigelse af politiofficeren,” sagde Bottoms.

Politichef Erika Shields (t.v) måtte også gå af. Men ikke borgmester Keisha Lance Bottoms, som er politisk ansvarlig for politiet. Folk med lokalkendskab vil vide, hvor dygtig eller udygtig de forskellige tjenestemænd er. Har borgmesteren ofret politichefen for at gå fri selv?

Det klogeste i sådanne situationer er at køle ned og bede om tid til at skaffe sig overblik. Forhastede beslutninger risikerer at øge spændingen.

I stedet smider borgmesteren en godbid til gadens parlament. Men de står mod politifolk. Hvem er det da som får magten?

Til slut vil de bede om at få politimanden udleveret. Aktivister fra Black Lives Matter omringede Derek Chauvins hus i Minneapolis og blokkerede hans hjem for leverancer af mad. BLM-aktivisten Shaun skrev på Twitter, at det var ham alene, der forhindrede at 150 aktivister drog hjem til det hus i Georgia, hvor en far og hans søn boede, som havde dræbt en sort mand.

Aktivister drog hjem til politiadvokaten i Minneapolis og forlangte at han skulle arrestere de fire politifolk, som var involveret i George Floyds død. Da borgmesteren i Minneapolis sagde han ikke havde lyst til at ”defund the police”, blev han buet ud af mængden og måtte forlade fællesmødet med bøjet hoved.

Doxxing

Såkaldt ”doxxing” har været en benyttet metode længe: Aktivister spreder dit navn og adresse på nettet og du begynder at få ubehageligheder i hjemmet. Demonstranter dukker op udenfor din arbejdsplads med bannere. Det er nok. Du tåler ikke presset særlig længe.

Men ikke bare aktivister på gadeplan. Disse metoder har været introduceret og brugt af kongresrepræsentanter. Maxine Waters, Demokrat fra Californien, har offentlig opfordret folk til at plage og mobbe Trump-medarbejdere uanset hvor de måtte finde dem: I indkøbscentre, caféer, benzinstationer, offentlige pladser – over alt. De må ikke få fred, ingen steder.

Flere, som pressetalskvinde Sarah Huckabee Sanders, er blevet mobbet ud af en restaurant, da hun var ude sammen med familien. Formand for Senatet, Mitch McConnell, fik “besøg” udenfor huset, hvor man tydelig hører nogen sige at de skal “stab him”, stikke ham ned.

Waters bruger ordet “harass” som betyder at chikanere. Hun beder folk chikanere Trumps folk så de til slut ikke orker mere.  Waters udtalte sig i juni 2018.

Anti-Trump-medierne gjorde ikke noget moralsk problem ud af dette. De ser ikke konsekvenserne.

De er på hendes side.

Det er disse kræfter som gør at der ikke tages affære overfor plyndring og vold i amerikanske byer. I stedet får voldsmændene politisk korrekte og anstændige betegnelser.

Ingen må være i tvivl om, hvad der foregår.