Tidligere var det sædvanlig at citere den tyske digter Heinrich Heine for, at der hvor man brænder bøger ender man op med at brænde mennesker.

Det skulle vise at man forstod advarslen fra historien.

Nu er det en anden nærliggende advarsel, der ligger lige for:

Der, hvor man bruger byggekraner til at fjerne 200 år gamle historiske statuer, vil man før eller siden bruge dem til at hænge mennesker.

Der er ingen grund til at tro at der ligger nogen spærre inde mod en sådan udvikling, for de samme mennesker som fjerner statuer med kraner, kommer fra kulturer hvor man henretter mennesker offentligt.

Londons borgmester Sadiq Khan er præcis så hyklerisk, dobbeltmoralsk og løgnagtig som kritikerne længe har ment.

Bag den forestillede idealisme ligger der islamiske diktaturer og lurer.

Det vise sig ikke lige på en gang. Først skal der laves en koalition, der kan rive de hvide ned af piedestalen. Derefter kan islam etablere sit domæne. Undervejs vil både de hvide og andre minoriteter som ikke er samarbejdsvillige, blive ryddet af vejen.

Borgerlige mennesker, der hidindtil har foretrukket komfortzonen, burde nu indse hvad der forestår: Historien renses for hvide mennesker, sådan skabes et ”tabula rasa”, præcis som efter den franske og russiske revolution.

Man markerer et symbolsk brud med fortiden.

Der tales allerede om en ny normalitet efter coronaen. Men man har benyttet pandemien til et meget større brud.

Der er en alliance mellem venstrefløjen, sorte, muslimer og unge der er hjernevasket af det voksne Danmark til at blive kanonføde.

De voksne siger ingenting. De undertrykker og fortrænger til de bliver båret ud.

Det er denne svaghed og tavshed, der gør revolutionen mulig.