Kosteskaftet rammer teenagepigen hårdt, mens gerningsmændene truer sig til sex på skift. En af mændene urinerer på den 17-årige pige, og der indføres en flaske i offerets underliv.

Detaljerne er ubærlige, da nævningene i retssalen får beskrevet de rædselsvækkende detaljer fra anklageskriftet, der omhandler et brutalt sexoverfald på en sagesløs pige.

På anklagebænken sidder en bandekriminel mand med afrikanske rødder og venter på dommerens hammer. I pressen omtales den over to meter høje mand som ‘Sorte Samson’.

På dette tidspunkt kan ingen vide, at den voldtægtsanklagede mand vil blive en anerkendt journalist, der nyder stor popularitet blandt kollegaerne i medieverdenen.

Philip Kweku Amankwa Sampson har arbejdet for Danmarks Radio, Politiken og Ritzaus Bureau. Han er kendt som en af branchens mest politisk korrekte journalister.

Det er en uendelig række af artikler om racisme, slaveri, nynazister, negerdukker, etnicitet og diskrimination, der i tidens løb er blevet skrevet af Philip Sampson.

“Jeg er jo ganske interesseret i sort historie i Danmark,” fortæller den hudfarve-interesserede reporter.

Philip Sampson kalder en toppolitiker hos Dansk Folkeparti for ‘kynisk’ og en ‘snublekyse’. Og ghaneseren demonstrerer mod højrefløjen i de københavnske gader.

“Rimelig imponerende mobilisering,” lyder det fra Philip Sampson, da han stifter bekendtskab med Venligboerne under migrantstrømmen i 2015.

Philip Sampson kæmper bravt for den islamiske burka, masseindvandring og endnu mere multikultur. Men journalisten er netop et rædselseksempel på den påtvungne multikultur, der har medført forhøjede kriminalitetsstatistikker, når det gælder indvandrere og efterkommere.

Den politisk korrekte journalist er, efter eget udsagn, røget ind og ud af fængslerne gennem hele sin ungdom, hvor Philip Sampson nød at sætte sig op mod de danske myndigheder ved hjælp af benhård bandekriminalitet.

En 17-årig teenagepige bliver brændemærket for livet efter et sexoverfald, mens gerningsmanden Philip Sampson ender som en feteret del af medieeliten og hyldes for sin journalistik.

Philip Sampson afslører endeløse rækker af racisme i sit virke som ‘graverjournalist’ – men tildækker behændigt detaljerne om sin egen grufulde fortid.

Philip Sampson har tidligere beskrevet sin ungdomskriminalitet fra et overordnet perspektiv. Her fremstår det nærmest eksotisk med en fortid på kanten af samfundet. Men ofrene og deres skæbner hører vi intet om.

61-årige Philip Sampson har familiære rødder i Ghana, og hans farfar – Nana Aduku Ababio III – var øverstehøvding for Ghanas Fanti-folk.

Philip Sampson har boet en stor del af livet i Danmark og kommer ud af en søskendeflok på tre. Igennem sin ungdom udvikler Sampson en ekstrem kriminel løbebane, og han ender som leder af en bandegruppering i forstadskommunen Gladsaxe.

Her sættes dagsordenen med vold, trusler og hårde sammenstød med politiet. Ordensmagten må bruge våben, politistave og tåregas, når bandelederen og hans kumpaner skal holdes i skak:

“Jeg var for længst blevet smidt ud af den lokale ungdomsklub i Høje Gladsaxe. Af politi med trukne pistoler,” fortæller Philip Sampson om bataljerne med myndighederne.

Philip Sampson grundlægger bandekarrieren sammen med klassekammeraten Bent Svane Nielsen, der senere optages i rockergruppen Hells Angels og dømmes for et dobbelt knivdrab.

Den kendte Hells Angels-rocker Jørn ‘Jønke’ Nielsen fortæller også, hvordan han og rockervennerne kom på besøg hos den bande, som Philip Sampson ledede med hård hånd.

“Vi festede hos dem, og de hos os,” fortæller den drabs- og voldsdømte Jørn ‘Jønke‘ Nielsen.

En efterårsaften i 1978 kulminerer Philip Sampsons bandekriminalitet i et grufuldt sexovergreb. Et voldsorgie, der finder sted natten til lørdag 18. november og som ændrer en teenagepiges liv for altid.

To veninder forlader et værtshus ved det sociale boligbyggeri Værebroparken, der ligger uden for København. Pigerne tager afsked med hinanden, og den 17-årige sætter kurs mod hjemmet.

I gadelampernes skær opsøges teenageren af den dengang 19-årige Philip Sampson og to venner fra det kriminelle miljø.

Philip Sampson og det ene bandemedlem griber fat i den 17-årige og trækker hende med op i en lejlighed. Her gennemlever den unge pige et ubeskriveligt mareridt.

Efterfølgende betegner politiet ‘voldtægten som ualmindelig grov’ i medierne.

Det unge offer gør modstand, men bliver korporligt afstraffet. Philip Sampson og hans kammerat mishandler, ifølge Ekstra Bladet, den unge pige med slag i hovedet og på kroppen.

Imens sidder det tredje bandemedlem på sengen og ser grinende til uden at komme pigen til undsætning.

Sexforbryderne river tøjet af den unge pige, og de har fuldbyrdet samleje med offeret. Anklageskriftet i den efterfølgende retssag afslører forfærdende detaljer om timerne i lejligheden.

Den aggressive Philip Sampson og kammeraten nøjes ikke med at true sig til sex. De fører en ølflaske op i skridtet på den 17-årige pige og slår hende med et kosteskaft. På et tidspunkt pisser den ene af gerningsmændene på sit unge offer. Der tegnes et billede af en vanvittig dominanskultur.

De seksuelle ydmygelser af pigen er ubærlige. Alligevel hævder mændene, at det er tale om et frivilligt seksuelt forhold med den unge pige.

Næste formiddag undslipper det rædselsslagne offer og flygter væk fra lejligheden. Den 17-årige pige løber hjem og fortæller sin mor om sexovergrebet. Politiet alarmeres med det samme.

I det efterfølgende grundlovsforhør nægter Philip Sampson og medgerningsmændene at have voldtaget den unge pige. De varetægtfængsles i tre uger.

I retten kommer det frem, at det 17-årige offer er blevet behandlet på hospitalet efter nattens voldsomme overgreb.

Retssagen kulminerer 30. april 1979 i Østre Landsret, hvor nævningetinget voterer om en passende straf.

Den 20-årige Philip Sampson får to og et halvt års fængsel. Dommen lyder på samleje og anden kønslig omgang under udøvelse af ‘ulovlig tvang’.

Det 17-årige offer får en erstatning på 10.000 kroner for sexovergrebet og den fysiske vold. Hun havde oprindeligt krævet 25.000 kroner, hvilket, ifølge dommeren, var skudt over målet.

Philip Sampsons medgerningsmand, den 18-årige Jørgen Frederiksen, får to år bag tremmer. De to bandemedlemmer dømmes også for en lang række andre kriminelle forhold. Det drejer sig, ifølge lokale medier, om tyveri, hæleri og flere voldelige overfald.

Philip Sampson bliver sendt til afsoning i Nyborg Statsfængsel. Under et halvt år senere flygter Sampson fra fængslet med hjælp fra sin familie. Han er på flugt i 21 dage.

Få år efter sexoverfaldet og fængselsopholdet begynder Philip Sampson på journalistuddannelsen. Philip Sampson får en praktikplads på Politiken, og her er der allerede i 1985 rig mulighed for at skrive om racisme:

“Jeg kan godt huske den ‘racismens sommer’…Sendt til Kalundborg for at snakke med racisterne…Sådan en flok drengerøve,” fortæller Philip Sampson om sine spæde journalisttrin, da han er midt i 20’erne.

Det bliver også til en licensbetalt karriere på Danmarks Radio og sidenhen det anerkendte Ritzaus Bureau, der leverer nyheder til de toneangivende massemedier.

I dag skriver Philip Sampson for blogmediet P.O.V., der er kendt for sine venstreorienterede skribenter af vekslende lødighed. Den kvindelige chefredaktør er blandt andet røget ned ad karriererangstigen efter en ydmygende plagiatsag.

Chefredaktøren for POV International – Annegrethe Rasmussen – indstiller kollegaen Philip Sampson til den fornemme Cavlingpris så sent som i 2017. Det sker for en artikelserie om det afrikanske slaveri.

Philip Sampsons overskrifter relateres ofte til racekonflikter – ‘Black Lives Matter – også i Danmark”, “Negerdebat anno 1893” og “Undskyldning for slaveriet”.

Den aktivistiske journalist deler en underskriftindsamling på Facebook, der skal resultere i en undskyldning for det danske slaveri i Afrika.

Men Philip Sampson er ikke så hurtig ved tasterne, når det gælder en undskyldning til teenagepigen, som han brændemærkede for livet.

Hvis Philip Sampsons sexoffer er i live i dag – vil hun være 58 år. Mon Philip Sampsons læsere nogensinde får offerets side af historien?