Som gammel formand for Trykkefrihedsselskabet glæder jeg mig over, at Folketinget nu også synes, at ytringsfriheden er vigtig.
Jeg har lige set dele af Folketingets forespørgselsdebat, som er rejst af de to DF-kvinder, Marie Krarup og Pernille Bendixen. De kæmper en brav kamp, men det vidste vi jo godt.
Mere glædeligt overrasket blev jeg over Alex Vanopslagh fra Liberal Alliance, der spurgte den radikale ordfører, Kristian Hegaard, om det er De radikales humoristiske sans, der skal afgøre, hvilke satiretegninger, der må blive bragt på Facebook.
Det ville være den rene ulykke, for ingen har hørt nogen radikal sige noget morsomt i årtier.
Hegaard sagde ellers meget, der var både påskønnelsesværdigt og stræbsomt. Han syntes ikke, at man skulle have lov til at tale nedsættende eller hadefuldt om minoriteter.
Man må derfor gå ud fra, at han er parat til at gribe ind mod muhamedanere, der betragter sig som et knusende flertal på to milliarder over for sølle 5,5 millioner danskere, som de ikke desto mindre hænger ud flere gange om dagen og truer med sharia.