Meldingen fra Trump, som Twitter mener, må skjules for offentligheden, lyder altså sådan:
….These THUGS are dishonoring the memory of George Floyd, and I won’t let that happen. Just spoke to Governor Tim Walz and told him that the Military is with him all the way. Any difficulty and we will assume control but, when the looting starts, the shooting starts. Thank you!
(oversat…. Disse BANDITTER vanærer mindet om George Floyd, og jeg vil ikke lade det ske. Talte netop med guvernør Tim Walz og fortalte ham, at militæret er med ham hele vejen. Skabes der problemer, vil vi overtage kontrollen, men når ”forbryderiet” begynder, begynder skyderiet. Tak skal I have! )
Det Twitter sigter til med udtrykket forherligelse af vold, er utvivlsomt Trumps sætning – på rim! – om at når ”forbryderiet” begynder, begynder skyderiet.
Siden det er militæret præsidenten sigter til, er der tale om eventuel brug af voldsmidler fra statens side, som Den Udøvende Magt har kontrollen over. I et retssamfund er det jo staten, der har voldsmonopolet.
Trump kundgør med andre ord at statens voldsapparat er rede til at gribe ind for at forhindre plyndringer. Kan det kaldes forherligelse af vold?
The Donald udtrykker sig i omtrent samme stil som en marshal kunne have benyttet i en John Wayne-film, vel vidende om at mange normale mennesker vil elske det, mens offentlighedens overfølsomme moralvogtere vil se rødt, i bedste fald synes det er vulgært, og altså i værste fald mene at det er voldsforherligende.
Det er ikke let at se, at denne sidste karakteristik skulle være sagt i god tro. Twitter viser endnu tydeligere at selskabet er anti-Trump. De kan vinde slaget om en tweet, men de taber krigen om offentligheden.