Andre Kertesz Champs Elysées, Paris (1929)

  ”Civilisationer dør ved selvmord ikke mord”  

Toynbee

Hvis dette er rigtigt,  leder  det hen til spørgsmålet om, hvem vi skal frygte mest,  de migrerende folk eller de fastboende,  der inviterer  og  beskytter dem ? 

1.   

Koranen:  Fight those who do not believe in Allah,  nor in the latter day, nor do they prohibit what Allah and his Apostle have prohibited, nor follow the religion of truth,  out of those who have been  given the Book, until the pay the tax in acknowledgement of superiority and they are in a state of subjection 

Sura 2 – 192 : DRÆB OG SLAGT DEM [DE VANTRO] HVOR I END FINDER DEM, OG DRIV DEM UD FRA DER – HVORFRA DE FORDREV JER, FOR VANHELLIGHED [IKKE-MUHAMMEDANISME] ER VÆRRE END  MASSAKRE OG BLODBAD. MEN BEKÆMP DEM IKKE VED DEN HELLIGE MOSKE FØREND DE BEKÆMPER JER DER. MEN HVIS DE KÆMPER MOD JER, SÅ PUT DERES HALSE FOR  SVÆRDET. SÅLEDES ER DE VANTROS BELØNNING. – 

Sådan står der i nævnte Sura,  et af mange eksempler på de religiøst- ideologiske udsagn  som Koranen er så rig på.  Men ikke mange af vores meningsdannende  eliter tager den slags udsagn  alvorligt, mest pga manglende interesse og  uvidenhed,  men måske også fordi de heller ikke tager  deres egen religion særlig alvorlig,  bortset fra når den skal kritiseres.

 Men hvis vi siger,  et er hvad der står i en gammel bog noget andet er den virkelighed vi lever i og benægter sammenhængen,  så tager vi grundigt fejl. 

Når det drejer sig om fredens religion er det nok umuligt at ignorere, relativere eller bortkonstruere deres hellige bog, om end religionsforskere gør hvad de kan for at trylle den om til blot at være kontekst-bestemt.   Ikke en leder i noget arabisk land ville i dag bifalde den slags tanker. Hvordan der leves er man fra religiøs side  meget interesseret i,  og Koranen og de mange udlægninger danner nogle faste rammer for de fleste muslimer, uanset  hvor de lever, og så har jeg vist ikke sagt for meget… 

Således viser det sig at omkring 70% af de herboende muslimer hælder til at sætte deres religion over demokratiet  .   

2. Før 1979   blev der ikke  taget notits af disse ting , skønt der  var masser af eksempler  på den arabiske verdens forståelse af hvad frihed og eksistens betyder for den enkelte. Ytringsfrihed  har vist aldrig været en del af den religiøse menu. 

Efter Khomeneys revolution  i Iran,  kunne ingen længere være i tvivl. Da man styrtede Shahen og indførte Sharia i Teheran og omegn betød det en dybtgående radikalisering af en religion der i forvejen stod i vejen for frihed og demokrati, der  ikke blot  gjaldt  Iran men  hele den arabiske verden. Herefter er love og regler kommet i centrum for livet i Mellemøsten og Nordafrika.    Dette er vist hvad man vil kalde common knowledge i dag og at benægte det er ualmindelig tåbeligt..  

I bogen Surrender  diskuterer  forfatteren Bruce Bawer blandt andet betydningen af Rushdie-affæren og hvad der gik forud for den.  Nogen sætter begyndelsen  til 6.dages krigen, hvorefter jøderne mistede deres offerstatus, da de overvandt en belejring fra fem arabiske stater,  andre vælger at placere olympiaden i 1972 som  det skelsættende,  hvor  11 jødiske idrætsfolk og en tysk politibetjent  blev myrdet.  Herefter er der enighed om at fokusere på den iranske revolution 1978-79 og gidselkrisen 1979-81 ,  den iransk-iraqiske krig 1980-88 samt attentatet på en ældre amerikansk turist Leon Klinghoffer som i 1985 blev  skubbet overbord på skibet Achille Lauro og druknede i Middelhavet

Det er måske unødvendigt, men lad mig lige minde  om nogle af de mange attentater der har været siden Khomeney  i  1988  udstedte den omtalte fatwa  over  Rushdie:

11. september  2001.  Senere  var der  mordet på Pim Fortuyn i 2002 og Theo van Gogh i Holland 2004,  Madrid  2004 (192 dræbte og 2050 sårede),  London  2005 (52 dræbte  700 sårede) , Kurt Westergaard 2006,  Lars Hedegaard  2009,  Hebdos redaktion i  2015 (13 dræbte  og 11 sårede), Nice 2016 (86 dræbte og 434 sårede)    plus alle de jeg ikke har nævnt. Og de attentater, der er blevet afværget, hører vi sjældent om. –  Og her vil jeg så ikke høre nogen eufemiserende relativeringer  a la  Oklahoma City eller Utøya !

Og spørger jeg  de politisk korrekte,  får jeg monotont og forudsigeligt svaret:  Hvem har  sagt det? Har du nogen dokumentation for det? Så er man oppe mod idiotiens mur;  hvordan kan man bevidstløst lukke øjnene for alt dette?  Når man befinder sig i politiske ekkorum  på Facebook,  eller hvis man er medlem af DRV  eller EL, Antifa eller lign. forbliver man tonedøv,  og  Europas  eliter,   de meningsdannende klasser sover bare videre, indtil de ikke gør det længere…

3.  De fleste af de bøger, jeg har læst omkring den religiøst-voldelige virkelighed i dagens Europa, begynder eller ender som regel med selvmordet, selvhadet, dvs   det kulturelle,  det civilisatoriske, en vedvarende opregning af de destruktive og normopløsende tendenser der er vokset frem i begyndelsen og i slutningen af det 20. århundrede. Og det er jo ikke bare os der skriver om og reflekterer over det.   Det er nok så meget den virkelighed vi forsøger at definere og  indkredse,  hvor det er kristendommen der i store træk tøver og trækker sig skyldbetynget og udskældt tilbage fra den styrke og selvbevidsthed der engang  lå  i den og overlader ydmygt scenen til journalister og såkaldte eksperter der politiserende og arrogante bortforklarer og bagatelliserer det hele. 

I dag er det et forpjusket Europa, der  skamfuldt, fuld af selvkritik, ateisme og selvhad, der i kølvandet på kulturrelativismen er kommet til at stå dugnakket tilbage, mens fredens religion snigende,  anmassende, stolt- dominerende, selvbevidst og alt andet end fredelig omslutter  og  indtager Europa.. ved hjælp af de politisk korrekte. Så hvad og hvem er det, vi i grunden skal frygte?  –  Ja, i første omgang vil det nok forløbe som i Houellebecqs roman Underkastelsen: med partier som Det Radikale Venstre plus Enhedslisten, der  ved hjælp af en voksende religiøs minoritet vil blive magtfulde i  dansk/europæisk politik.  Siden vil  fredens apostle selv overtage styringen, og eliterne  vil stå med et undskyldende smil på læben: Det havde vi  ikke lige set  komme….   På den måde vil Europa undergå store forandringer,  ikke fordi  vi bliver dele af et nyt Mellemøsten, men demokrati og ytringsfrihed vil nok ikke spille den store rolle mere..

Allerede i 1997 skrev den hollandske sociolog Pim Fortuyn bogen: Against the islamisation of Our Culture.  (i 2002 blev han dræbt af en venstrefløjsaktivist  Volker van der Graaf). –  Underkastelsen,  titlen på Houellebecqs bog er fra 2015,   Surrender  er  skrevet af Bruce Bawer og udgivet i 2009, 1400-årskrigen af Hedegaard er fra 2009,  Tavshedens Tyranni af Flemming Rose er fra 2014 plus  alle de andre,  så det er ikke dokumentation der mangler.  Mig bekendt har ingen af disse bøger været genstand for interesse fra mainstream-mediernes side.   

Demografien spiller selvfølgelig også en  ikke uvæsentlig rolle med eller uden sharia. Vi har for længst hørt om det,  Europæerne lader ikke til at være interesseret i at føre faklen videre, forplantningen er ikke altid en del af den højt elskede selvrealisering. Andre vil tage over.

 Indtil nogen vågner,  må  vi  trøste os med Lincolns ord:    Magt er alt-erobrende, men dens sejre er kortlivede.   –  Du kan narre alle folk i nogen tid, og nogle folk hele tiden, men ikke alle folk hele tiden.

4.  Konklusioner  perspektiver   –  Sandheden er irrelevant –  Arthur  Legger