Kommentar

Den sagnomspundne trojanske hest spiller  på historien  om dengang,  hvor grækerne narrede  trojanerne  ved hjælp af en  (eller flere)  træhest(e) fuld af krigere.,  som  i ly af mørket  kom frem og  besejrede de overraskede trojanere. 

Når dette begreb bruges i forbindelse med indvandringen til Europa i dag, har det altid skurret lidt i mine ører,  eftersom man jo ikke fra mellemøstlig/nordafrikansk side  hemmeligt, i ly af mørket  har  sendt krigere hertil i lukkede gummibåde, lydløse transporter med fly eller  lastvognstog, som så pludselig er sprunget ud og  belejret os og indført nye former for kulturberigelse. 

Når vi har fået de mange ”unge” og familiesammenførte herop, er det jo sket i skærende  dagslys og fuld offentlighed med snurrende  kameraer  fra det øjeblik  de fremmede (kommende venner) satte foden    europæisk jord,  ikke noget hemmeligt og skjult her.  Ja,  i kølvandet på katastroferne  i  de varme lande  har  man  fra europæisk side (Merkel og EU)  ligefrem selv inviteret dem herop og herefter uden diskussion fordelt dem  til de føjelige  medlemsstater.  Og inden da har man så beskrevet de mange mennesker som ofre for krige og elendigheder,  der  oprindelig har haft sine rødder  i europæisk kolonistyre. Voila! Englænderne er vist trætte af den historie,  der var jo  en grund til at de meldte sig ud af EU!  Og Frankrig tør ikke at røre ved de mange no-go-zoner de har i landet,  i den tro, at det nok går over. Idet landets indvandrere med tiden melder sig  til udvidet voksenundervisning…ca. 

Hvabehar,  den hvide mands racistiske tyranni  i  den tredje verden.  Sådan lyder den fortælling de selvfede medier har givet os de sidste halvtreds år, ikke.  Ikke nogen trojansk hest her.  

Desuden har masser af statistikere  og historikere  beskrevet for os,  hvordan demografien før elle senere  vil ændre sig. Og det gør den.  Se nu blot på Holland,  I Amsterdam er  omkring 66%  af de unge under 15  af ikke-hollandsk herkomst….i 2018!  Vi behøver ikke at vente til 2050. 

Man hører ikke meget om det i mainstream-medierne,  men er der stadig nogen, der er i tvivl,  om hvor pilen peger hen?   

Der var sociologen Gunnar Heinsohn i samtale med Lars Hedegaard  i 2007, se her,  hvor han taler om  demografisk kapitulation  og ungdomspukler. 

Herhjemme  har folk som Glistrup og  Søren Krarup  advaret  os  siden  begyndelsen af 80`erne,  i England var det Enoch Powells  Rivers of blood-speech   fra det Herrens år 1968,  siden har vi haft Hirsi Ali, Hege Storhaug  og en syndflod  af vidner, der fortæller os  om,  hvad der er ved at ske med Europa,  men ingen af dem  er trængt igennem,  derimod er de  blevet de udskammet  og enten udsat for hatespeech eller  fortiet. 

I dag er det sværere at fortie disse ting. De skal ganske vist pakkes godt ind og serveres på et sølvfad, men ingen skal vel komme og påberåbe sig uvidenhed om hvad der sker, med mindre de har lænket sig til DR og TV2.  

Meget  er sket  og sker til stadighed,  ingen lande uden for EU  ville tillade halvdelen af  alt dette uden at gribe ind. Enhver nation med respekt for sig selv,  ville for længst have vist de migrerende masser vintervejen. Ikke Europa, hvor kulturradikalismens selvglade humanisme med indbagt tolerance og dialogkaffe fejrer nye sejre  hver dag,  men vi bliver respekteret mindre, i takt med at vi  udviser ”storsind  og  humanisme” affødt af en falsk dårlig samvittighed. Se bare på Sverige,  en stat i frit fald.  En ”humanistisk stormagt”…..på vej  mod undergangen! De vil ikke se skriften på væggen,    Så hellere Pippi Langstrømpe! 

Så hvis begrebet Den Trojanske Hest skal give mening, så forudsætter det en befolkning der med gardinerne trukket for permanent sidder lænket foran tv-skærmen  i dyb coma mens de hører om sundt slik i skolerne,  Maddysten,  Huset på Chr.s Havn, Gutterne på kutterne  og ”Gæt hvem der bor her”. Sådan kan dele af befolkningen da også sidde i  lang tid. Hele Europas befolkning  kan sidde  der i et stykke tid,  men hele  befolkningen  kan ikke sidde og se X-factor og de andre programmer hele tiden…(frit efter Abraham Lincoln).   Med de mange publikationer, modige vidner, der tør gå imod det politisk korrekte, de mange  attentater, store som små, er der vel ikke stukket noget under stolen.  Europa ved det godt,  men som  Douglas Murray  og andre har påvist det i en syndflod af bøger,    er  der tilsyneladende tale om  Europas mærkelige selvmord,  hvor eliterne synes at være  besat af et kulturelt selvhad af dimensioner:  mens kristendommen og religionskritikerne bliver spanket og ristet over mediernes ild,  bliver stadigt flere af ”de unge” fra fredens religion lukket ind, hvis ikke ligefrem inviteret, som ofre de gamle kolonikrige og derfor udstyret med særrettigheder, tiltrukket af et velhavende Europa i splid med sig selv. Tænk  bare på  Marrakesh-deklarationen,  (plus de kommende), der kan ses som et led i et nyt korstog   i form af en forræderisk selvundergravende aggressiv-ateistisk sekularisering  mhp  at afmontere  kristendommen  ud fra særlige  moralske  tanker og hensigter….   

 Ja,  partier som Enhedslisten og Det Radikale Venstre  bruger ligefrem  de migrerende som stemmekvæg,  og  måske er der en anden hensigt med at invitere  så mange (flere end vi aner) hertil,  nemlig at underminere de sidste rester af sammenhængskraft  i nationalstaterne,  så at vi  til sidst ikke magter at stå i mod de føderale kræfter  i EU.  Husk på at nationalstaterne  kun bestemmer  ca.  40-50%  af  den lovgivning  de   er underlagt, resten er  noget der  foregår i  Bruxelles  og Strasbourg.

Men  uanset procenterne  så er retningen ikke til at tage fejl af.  Tanken om en Union har allerede ligget  i  den  første præampel  tilbage i  tresserne,  det har bare aldrig været  til debat. Sådan er der mange ting, der helst ikke skal debatteres…..indtil virkningerne når de boligkvarterer,  hvor  de kulturradikaliserede politisk korrekte eliter opholder sig .