Nyt

Sagen mod Michael Flynn er blevet eksistentiel. Er det frygt for hvad Flynn kan komme til at fortælle, som driver dem?

Dommer Emmett Sullivan, som alle havde forventet ville følge Justitsministeriets konklusion og anlægge sagen mod Michael Flynn, forsvarer sig i stedet med alle midler.

Nu har han udnævnt en advokat som skal repræsentere ham foran en ankedomstol.

Det er mildt sagt højst usædvanligt.

Forklaringen er at kræfterne som ville fjerne Flynn for enhver pris, også ved snyd, ikke tænker at give sig. De udkæmper alle kampe, som om det var en kamp om liv eller død.

Faldet bliver stadig dybere.

En ting er helt klar: Sullivan står ikke alene.

Dermed har justitsminister William Barr et problem. Han ønsker ikke at hans opgave skal blive til en vendetta. Han forsøger at sende nogen forsonende signaler.

Men de bliver ikke modtaget. Anti-Trump-medierne fortsætter med at fremstille ham som en stik-i-rend dreng for Trump, og tidligere ministerieansatte laver opråb, hvor han fordømmes for sin embedsførelse.

Det er en ”take-no-prisoners”-linje.

De, som har mange svin på skoven (hemmeligheder), har rottet sig sammen. Når de bliver afsløret siger de det er et overgreb mod retssystemet.

Nu udfordrer dommer Sullivan justitsministeren og Trump-administrationen. Det sker på en helt uhørt måde: Når Justitsministeriet kommer frem til at der er begået et overgreb mod Flynn, at sagen mod ham savner retsligt grundlag, da har en dommer længere ned i systemet bare at føje sig og afslutte sagen.

Men det vil Sullivan ikke. Han vil føre en sag mod Flynn for mened, ikke for at han oprindeligt løj. Men for at han ikke har fortalt at han blev tvunget til at lyve.

Flynns advokat Sidney Powell siger hun aldrig har set noget lignende:

Flynns advokater reagerede med et forsvarsindlæg tirsdag og argumenterede for, at Sullivan “i alvorlig grad” havde overskredet sin kompetence. De hævdede, at dommeren “ikke har nogen myndighed til at overtage rollen som anklager eller ændre spørgsmålene i sagen.”

”Dette er ligesom en sportsdommer, der har besluttet at stjæle offentlighedens opmærksomhed fra spillerne og fokusere det på sig selv,” skrev advokaterne. ”Han vil skyde, nikke, drible og obstruere. I sandhed er han vej ud på venstrefløjen. ” Flynns advokater forsøger i det væsentlige at omgå Sullivan for at få sagen afvist.

Sullivan repræsenteres af en advokat som tidligere forsvarede Brett Kavanaugh mod seksuelle anklager i forbindelse med nominationen til Højesteret.

Sullivan hyrede advokat Beth Wilkinson, der ifølge The Washington Post forventes at underrette D.C. Court of Appeals inden for den næste uge om sin beslutning om at repræsentere ham. Wilkinson er angiveligt en person, som højt profilerede embedsmænd henvender sig til i vanskelige situationer.

Sullivan har næppe fundet på at gå til krig mod Justitsministeriet alene.

William Barr har uden omsvøb sagt at Trump-kampagnen blev udsat for politisk overvågning af FBI. Det opfattede Obama-administrationen som en krigserklæring.

Barr sagde for ikke længe siden at han ikke troede Obama og Biden kom til at blive trukket for retten. -Der er forskel på magtmisbrug og forbrydelser, sagde Barr. Det var en udstrakt hånd.

Men der er ingen udstrakt hånd fra den anden side. Det er krig med alle midler.

Demokraterne går ind i en valgkamp. De ved at hvis FBI samarbejder med Barr og hans folk, vil skeletterne som ramler ud af skabet kompromittere dem på en måde som vil blive vanskelig at viske ud.

Så hellere kæmpe til den bitre ende. Det kan blive grimt.

De liberale bruger deres magtpositioner alt det kan trække.

En lang liste af eksperter, herunder Harvard-juraprofessor Laurence Tribe, skrev under på en kort argumentering mod Justitsministeriets forslag om at afvise sagen.

“Denne sag handler i sidste ende om retslig uafhængighed og Advokatbranchens integritet og derfor om retsstatsprincippet i vores forfatningsmæssige demokrati,” lyder den korte tekst.

“Regeringens forslag om at afvise sagen mod Michael Flynn, efter at han to gange har erklæret sig skyldig … presser denne domstol til at blåstemple Den Udøvende Magts praktisk talt hidtil usete beslutning om at afvise en retsforfølgelse, efter at sagen er vundet.”

I Danmark står medierne klare til at give stafetten videre: Det er Trump som udgør en trussel mod demokratiet. De er for længst stoppet med at kere sig om sandheden.

Forhåndsbestill Islamismen i Sverige her!

 

Denne bør du lese: Document gir ut «Islamismen i Sverige» av Johan Westerholm