Sergej Brin afprøver Googles brille som giver tilgang til ”instant data”.

I slutningen af 2017 udtalte Google-grundlægger Sergej Brin at det ville være godt om Google gik ind og bidrog til at verdens militærmagter blev integrerede i hinanden. Da ville risikoen for krig blive mindre.

En forsvarsindustri og et militær, som er baseret på nationalstater er konfliktskabende. Hvis militæret var filtret ind i hinanden ville krig kunne forebygges.

Det er Simone Gao i zoomingin.com som fremhæver denne udtalelse i et interview med general Robert Spalding. Spalding har været militærattaché i Beijing, snakker mandarin, og har ledet afdelingen for strategisk planlægning i Security Council i Det Hvide Hus.

Brins udtalelse siger meget om filosofien i Google. Det er vigtigt for at forstå hvilket slags mandat Google har givet sig selv. Det Brin siger, er faktisk et udenrigspolitisk og sikkerhedspolitisk statement med store konsekvenser.

Oprindelig trak Google sig ud af Kina, da man blev mødt med krav om at tilpasse sig kinesiske “specifikationer”, dvs. overvågning, kontrol og censur.

Men efter nogle år revurderede Google beslutningen. Selskabet var blevet multinationalt og havde lagt slagordet ”Don’t do evil” på hylden. Det kostede for meget.

Google ser på bundlinjen og hvad der tjener til ekspansion. Implicit i Googles fredsønske ligger at Google vil have global magt.

Men som ethvert normalt menneske ved, betyder globaliseringen ikke at menneskets natur forandres. At tro noget andet er at postulere en tro på farlige utopier, og utopister er ofte fyldt af hybris, overmod. De tror de kan sætte sig ud over grænserne, som er sat i menneskets egen natur. Historien er fortællingen om både denne natur, og de totalitære systemer i det 20. århundrede er fortællingen om dem, som troede de kunne forandre den.

Google-Brins tanker er i slægt med disse gigantomane arkitekter, som forsøgte at realisere utopier. De er kendetegnet ved en villighed til at ofre mennesker undervejs, og jo længere de er kommet på vejen, jo større er viljen til at tage “omkostninger”.

Google har sagt nej til milliardkontrakter for Pentagon, men har bygget laboratorier og fabrikker i Kina som arbejder med kunstig intelligens. AI:

Vi ser et samarbejde mellem det 20. århundreds totalitære ideologi, kommunismen, og den nye digitale teknologi som er grænseløs. Begge drømmer om almagt.

Mennesker har en tendens til at se teknologi som neutral. Det er den ikke længere. Den er altomfattende og må derfor, som Spalding siger, mødes med politiske tiltag. Ellers vil de, der kontrollerer teknologien, ende med at kontrollere verden.