Nyt

Sidste år nedbrændte butikken Thy Slik på Storegade i Thisted, og tidligere på ugen faldt der dom i Vestre Landsret. Den tidligere ejer Youssef Hussein fik 2,5 års fængsel, og blev udvist for bestandigt. Han indrømmede tidligt i forløbet at han havde hældt benzin ud over butikkens gulv og slik, men trak senere indrømmelsen tilbage.

Selvom herboende muslimer instinktivt spekulerer om ‘Terror angreb’ i forhold til nedenstående moskébrand, så fortæller erfaringskataloget, at der kan være andre motiver, såfremt der overhovedet er tale om en påsat brand.

Natten til fredag udbrød der brand i en kontorbygning på Baggesensgade på Nørrebro, og politiet arbejder ud fra den tese at branden er påsat. Ingen kom til skade, men på 3. sal ligger Dansk Islamisk Center, forening og moské. Moskéen (etableret i 2009 af Abdul Wahid Pedersen mfl.) mistede sin anerkendelse som trossamfund januar i år, og selvom Isam Bachiris video ‘Ramadan i København’ tildels er optaget i moskéen, så er det næppe noget der kan holde trossamfundet kørende økonomisk. Se evt. Presse-fotos.dk.

“Dansk Islamisk Center kan ikke længere forestå gyldige vielser, og organisationens støtter kan ikke længere give skattefri donationer. Det er konsekvensen af, at den dansksprogede moské på Nørrebro har mistet sin anerkendelse som trossamfund. Kirkeministeriet har inddraget anerkendelsen…” (JP.dk, 15. januar 2020)