Den fejlagtige fremstilling af Den Hellige Skrift ved Det Danske Bibelselskab er blevet mødt med højlydte internationale protester, som kræver en tilbagetrækning af den forfalskede Bibel. Fotoet: En Bibel på et alter i en landsbykirke i Danmark. (Billedkilde: iStock)

Den fejlagtige fremstilling af Den Hellige Skrift ved Det Danske Bibelselskab (DBS) er blevet mødt med højlydte internationale protester, som kræver en tilbagetrækning af den forfalskede Bibel.

Den i marts måned udkomne danske Bibel 2020, som skal gøre den sekulære danske læsers læsning nemmere, har udeladt eller erstattet ordet “Israel” overalt, undtagen to steder, i de mere end 60 græske tilfælde af ordets optræden i Det Nye Testamente og i 9% af den Hebraiske Bibel.

Protesterne begyndte den 21. april med den danske forfatter Jan Frost, som var den første, der i en video afslørede ændringerne og gik i rette med Det Danske Bibelselskab herfor.

Den 26. april 26 udsendte Bible Society of Israel (BSI, Bibelselskabet i Israel) en høflig, men utvetydig udtalelse, hvori man bad om, at der blev “taget skridt til at korrigere” oversættelsen:

“Det lokale trossamfund og andre i Israel og andre steder blev meget overraskede og skuffede over den tilgang, som oversætterne havde valgt med hensyn til ordet Israel og realiseringen heraf i denne oversættelse…..Vi tror på, at Det Danske Bibelselskab, som vore medbrødre og -søstre i Herren, alvorligt vil overveje vores tilbagemelding, som genlyder fra mange stemmer, og vil tage skridt til at korrigere deres oversættelse, hvor det er nødvendigt.” (Fremhævelse tilføjet.)

BSI sagde, at de var blevet “bekymrede” over det, de havde fundet, da de gennemså oversættelsen. Blandt de analyser, de fremlagde, optrådte følgende:

Matthæus 2:21: “Og han stod op, tog barnet og dets mor med sig og kom til Israels land” (i omtalen af Marias, Josefs og Jesu’ tilbagevenden fra deres tid i Egypten) ➡ er ordene om, at de kom til “Israels land”, ændret til, at de blot vendte “hjem”.

Et andet eksempel fra Det Nye Testamente:

Lukas 4:25: “mange enker i Israel på Elias’ tid” ➡ “mange jødiske enker på profeten Elias’ tid.” (Der er tale om en anakronisme: ordet “jødisk” var ikke i brug på Elias’ tid, og han var profet i det nordlige kongerige, ikke i Judæa.)

I den Hebraiske Bibel optalte BSI ordet “Israel” 2.521 gange, hvoraf ordet var udeladt/erstattet i 205 tilfælde, for eksempel her:

Esajas 43:1: “Men nu siger Herren, han som skabte dig, Jakob, han som dannede dig, Israel: ‘Frygt ikke, for jeg har løskøbt dig; jeg kalder dig ved navn, du er min'” ➡ “Israel” og “Jakob” er blevet fjernet.

Jer. 33:7: “Jeg vender Judas og Israels skæbne, jeg genrejser dem som tidligere…” ➡ “Judas og Israels” er ændret til “hele mit folks”.

Det er vanskeligt ikke at se en hensigtsstyret teknik, som eliminerer Israels hjemland og erstatter det med et hjem for andre; og som erstatter Israels Gud med din Gud.

Til forskel fra fremlæggelsen fra Bible Society of Israel er Det Danske Bibelselskabs udtalelse fra den 22. april et eksempel på en snu måde at vildlede læseren på. Den synes simpelthen at være endnu et eksempel på dets fordrejelsesteknik.

Det Danske Bibelselskabs udtalelse har overskriften “Fake News about new Danish Bible” [Falsk nyhed om ny dansk Bibel; alle i det følgende kursiverede citater omgivet af kantet parentes er oversat fra den engelske tekst; overs.]. Herunder kan man læse følgende:

“Is the word ‘Israel’ omitted from the Contemporary Danish Bible 2020? Get your facts straight with this Q&A so you can identify the fake news.” [Er ordet ‘Israel’ udeladt i den nudanske Bibel 2020? Få styr på kendsgerningerne med denne spørg/svar-oversigt, så du kan identificere den falske nyhed.]

Dette angiver tonen i Det Danske Bibelselskabs afvisning af det internationale oprør over dets Bibel-udgave. Det Danske Bibelselskab synes at opfatte det internationale oprør som en stor uretfærdighed.

Det Danske Bibelselskab, der er uenig med dem, der kritiserer det for at eliminere Israel fra dets Bibel 2020, tog “ingen skridt til at korrigere” sine fejloversættelser. I stedet forstærkede det sin modstand og insisterede på sin udrensning. De påstår for eksempel i første afsnit:

“False information about the new Danish Bible Translation The Contemporary Danish Bible 2020 has been going around. Some news media state that the word Israel and the words Jew and Jewish have been omitted from the translation and also claim that the reason for this would be political and antisemitic. Nothing could be further from the truth. The words Israel and Israelite occur in the translation more than 2000 times and the words Jew and Jewish occur more than 500 times.” (Emphasis added.) – [Der har kørt nogle falske oplysninger rundt om den nye danske Bibeloversættelse, den nudanske Bibel 2020. Nogle medier udtaler, at ordet Israel og ordene jøde og jødisk er blevet udeladt fra oversættelsen, og hævder tillige, at grunden hertil skulle være politisk og antisemitisk. Intet kunne være fjernere fra sandheden. Ordene Israel og israelit optræder i oversættelsen mere end 2000 gange og jøde og jødisk optræder mere end 500 gange. (Fremhævelse tilføjet)].

Senere indeholder Det Danske Bibelselskabs svar en spørg/svar-sektion, som begynder således:

Q: Har I udeladt ordet “Israel” i den nudanske Bibel 2020?

A: Nej. I den nudanske Bibel 2020 er “Israel” og “israelitter” nævnt mere end to tusind gange.

Dette vildleder læseren to gange. Først kniber Det Danske Bibelselskab uden om den sande vurdering, at ordet “Israel” er blevet udeladt eller erstattet i den Hebraiske Bibel i 9% af de tilfælde, hvor det optræder, og i Det Nye Testamente næsten fuldstændig. Ved at undgå enhver skelnen mellem de to dele af Bibelen hævder udtalelsen, at den nævner “Israel” snesevis og atter snesevis af gange i oversættelsen. Dernæst puster udtalelsen ordet “Israel” op med “israelitter.” Også her viger man uden om kritikkens analyse. Beskyldningen har ikke handlet om en erstatning af “Israel og israelitter,” men om erstatningen af “Israel.” Indarbejdelse af ét ord med et andet er en fortolkningsmetode, der er beregnet til at få det første ord til at virke mindre væsentligt og på den måde vige uden om beskyldningen. Ordet “Israel” har en lang historie på tre tusind år, ordet “israelitter” mindre end ét tusind år. De to ord er ikke sidestillede og er ikke blevet kædet sammen i kritikken.

Anden del af udtalelsen indeholder dog en overraskelse. Omhyggeligt indlejret i forklaringen af sin oversættelsesmetode indrømmer udtalelsen faktisk omsider udeladelsen af ordet “Israel”:

“The Contemporary Danish Bible 2020 is a special kind of Bible translation directed at secular readers with no or little knowledge of the Bible and of its history and traditional church and Bible language. This means that many things are translated differently than in traditional Bible Translations. For instance, it doesn’t use the usual Danish words for sin, grace, mercy, covenant and many other typically biblical words, which an average Danish reader wouldn’t be familiar with the meaning of. In the translation of The New Testament it uses The Jewish People, The Jews, God’s chosen people or simply The People to translate Israel since the majority of Danish readers wouldn’t know that Israel in The New Testament at large refers to the people of God with which he has made a covenant.” [“Den nutidige danske Bibel 2020 er en særlig slags bibeloversættelse rettet mod sekulære læsere uden eller med ringe kendskab til Bibelen og dens historie og det traditionelle kirke- og bibelsprog. Dette betyder, at mange ting er oversat anderledes end i traditionelle bibeloversættelser. For eksempel benytter den ikke de almindelige danske ord for synd, nåde, barmhjertighed, pagt og mange andre typiske bibelske ord, hvis betydning en almindelig dansk læser ikke ville være fortrolig med. I oversættelsen af Det Nye Testamente benytter den det jødiske folk, jøderne, Guds udvalgte folk eller blot folket til at oversætte Israel, eftersom flertallet af danske læsere ikke ville vide, at Israel i Det Nye Testamente hovedsagelig refererer til Guds folk med hvem han har indgået en pagt.” (Fremhævelse tilføjet.)]

Efter en bemærkelsesværdig benægtelse af den ugerning, som Det Danske Bibelselskab er blevet beskyldt for internationalt, indrømmer man den omsider. Men det lyder ikke som anger. Det er anbragt til sidst i nogle forbløffende metodiske overvejelser. Selvom enhver oversættelse må slås med overførslen af tekstens mening og kultur fra ét sprog til et andet, stejler man over for det Danske Bibelselskabs personales ekstraordinære beslutning om at berøve deres læsere nogle af kernebegreberne i den kristne tro.

Frem for alt adskiller Det Danske Bibelselskab Israel fra dets land. Ved siden af andre kerneelementer i troen nægter det læseren kendskabet til den indre sammenhæng mellem den Hebraiske Bibel og Det Nye Testamente, og mellem Israel og dets land. Det falder i den fælde, som apostlen Paulus advarede om: “Det er ikke dig, der bærer roden, men roden, der bærer dig” (Romerbrevet 11: 18 [aut.udg. 1992/99, overs.]). Dets udgave af Bibelen berøver den kristne tro dens jødiske rødder. Det præsenterer en ny historie om den kristne tro. Dens skaber er Det Danske Bibelselskab.

Endelig lyder det sidste afsnit i Selskabets udtalelse som en nedgørelse af eget arbejde:

“The Contemporary Danish Bible 2020 is not a Bible translation authorized for use in the Danish Folk Church – it is for supplementary reading. The Danish Bible Society also publishes the authorized version in which Israel is translated traditionally as Israel.” [“Den nudanske Bibel 2020 er ikke en bibeloversættelse, som er autoriseret til benyttelse i Den danske Folkekirke – den er beregnet til supplerende læsning. Det Danske Bibelselskab udgiver også den autoriserede udgave, hvori Israel er oversat som Israel.”]

Er det virkelig en anbefaling, ikke at tage denne oversættelse seriøst? Hvis det er tilfældet, er der tale om en banalisering af anklagen, og det vil ikke få den internationale harme til at ophøre. For kristne og jøder er Bibelen en alvorlig sag. Enhver pillen ved dens ord, frem for alt ordet Israel, er uacceptabel og bliver utvetydigt afvist. Forsøgene på at myrde Israel, fra fordums tid og frem til i dag, er alt for virkelige til at lade folk lege lunefuldt med dets land, dets folk og dets navn.

Udtalelsen er i sig selv ganske fantasifuld. Den rækker lige fra afvisning af anklagerne til undgåelse af kritikken til indrømmelse af forbrydelsen og endelig til selvnedgørelse. Hvilken besynderlig uorden.

Hvis Det Danske Bibelselskab giver indtryk af ikke at fungere tydeligt, kunne Kirken så ikke føre det igennem dette rod eller kunne Kirken i det mindste ikke redde sig selv fra at blive identificeret med denne danske Bibel og dens afvikling af Israel? Med den tanke vender vi os mod Den evangelisk-lutherske Kirke i Danmark (ELCD/Folkekirken) og Lutheran World Federation (LWF, Det lutherske Verdensforbund).

Den danske lutherske Folkekirke har dannet “The Council on International Relations of the Evangelical Lutheran Church in Denmark [Folkekirkens Mellemkirkelige Råd].” Dette Råd har “ansvaret for Folkekirkens kontakter til andre kristne Kirker… og… for Folkekirkens medlemskab af nationale og internationale organisationer”.

Den 23. april, to dage efter Det Danske Bibelselskabs fremstilling, offentliggjorde Folkekirkens Mellemkirkelige Råd sin egen udtalelse med overskriften:

“No, the the (sic) word ‘Israel’ is not omitted from The Contemporary Danish Bible 2020. Fake news is circulating online about the new Danish Bible Translation. Read here to get your facts straight.” [Nej, ordet ‘Israel’ er ikke udeladt af den nudanske Bibel 2020. Falske nyheder cirkulerer online vedrørende den nye danske Bibel-oversættelse. Læs her og få styr på kendsgerningerne.]

Folkekirkens Mellemkirkelige Råd tilslutter sig med andre ord Det Danske Bibelselskabs fejlagtige udtalelser. Og hvad værre er, Rådet udbygger dem ved at citere tidligere overrabbiner i Danmark, Bent Melchior, for støtte til Det Danske Bibelselskab:

“På Jesu tid hed området ikke Israel, men Judæa. Når vi bliver kaldt jøder i dag, er det fordi, vi kommer fra Judæa og ikke fra Israel. Så på det punkt vil jeg sige, at det kan være en god korrektion, for der er ikke tale om en geografisk betegnelse, når Israel nævnes i Bibelen,” udtaler Bent Melchior til Kristeligt Dagblad (20. april 2020).

Hvis dette virkelig er, hvad rabbineren sagde om udeladelsen og erstatningen af Israel i Det Nye Testamente, må vi antage, at hans kendskab til den Hebraiske Bibel langt overskygger det til den Græske Bibel, hvor begge ordene Israel og Judæa har stor betydning. Jesus og hans følgere vandrer gennem og samler tilhængere fra begge dele af det ene Israels Land, givet til Abraham. På Jesu tid, og også før, refererer jøder til dette Land som Eretz Israel. Det samme gør evangelierne (Matthæus 2:21). Rabbiner Melchiors citat virker mærkeligt malplaceret.

Folkekirkens Mellemkirkelige Råd udtaler i en erklæring, at “Bibelselskabet er en autonom økumenisk organisation og er medlem af United Bible Societies.”

Så Folkekirkens Mellemkirkelige Råd forsvarer altså fjernelsen af Israel fra den danske Bibel 2020 – men Det Danske Bibelselskab er autonomt? Ingen forbindelse mellem Folkekirken og Det Danske Bibelselskab? Virkelig?

Hvor autonomt er mon Det Danske Bibelselskab fra den evangelisk-lutherske Folkekirke i Danmark? Bestyrelsen for Det Danske Bibelselskab “er det øverste ansvarlige organ for Bibelselskabets løbende virksomhed…Præsidenten er altid Københavns stifts biskop (i øjeblikket Peter Skov-Jacobsen).”

Biskop Peter Skov-Jacobsen er den “første blandt ligemænd” i Folkekirken i Danmark. Han er den højeste kirkelige autoritet i Den evangelisk-lutherske Folkekirke i Danmark. Hvor stort et ansvar for Bibelen 2020 har denne øverste biskop for den danske lutherske Kirke mon som præsident for bestyrelsen i Bibelselskabet? Har han virkelig ikke i det mindste et forklarende ord til de troende kristne og jøder i deres fælles internationale anskrig?

Den 28. april udsendte Lutheran World Federation (LWF), som den evangelisk-lutherske Folkekirke i Danmark er medlem af, “A word of clarification” [Et ord til afklaring]:

“Den tidssvarende danske Bibel 2020 udgives af Det Danske Bibelselskab, en fælleskirkelig organisation, som er uafhængig af Den evangelisk-lutherske Kirke i Danmark.”

I sit korte “ord” henviser LWF ethvert spørgsmål vedrørende Bibel 2020 til Det Danske Bibelselskab og retfærdiggør sig selv – forebyggende? – ved at udtale:

“… Lutherske kirker afviser anti-semitisme og bekræfter den jødiske tros integritet og værdighed. Dette blev fastslået af LWF-forsamlingen i Budapest i 1984, hvor LWF’s medlemskirker tillige distancerede sig fra Martin Luthers skrifter og udtalelser imod jøder.”

Så LWF ønsker tydeligvis at lægge afstand til Det Danske Bibelselskabs anti-Israel oversættelse. Men vil det virke? Hvis Lutheran World Federation ikke har noget formelt ansvar for Det Danske Bibelselskab og dets oversættelse, hvad så med et ansvar for en medlemskirke, hvis kirkelige overhoved også er institutionelt overhoved for Bibelselskabet, som beskyldes for at skille sig af med Israel? Får beskyldningen ikke ånden til at rejse sig fra deklarationen fra LWF-forsamlingen i Budapest i 1984 imod Luthers antisemitisme? Selvom LWF ikke har et juridisk ansvar for Det Danske Bibelselskab, ligger der så ikke et moralsk ansvar for trosafvigelsen hos et Bibelselskab, som betjener en af dets medlemskirker? LWF refererer til udtalelserne fra Det Danske Bibelselskab fra den 22. april og Folkekirkens Mellemkirkelige Råd fra den 23. april.

Den lutherske Kirke ønsker ikke, hverken i form af sit lokale danske kirkeråd eller i form af sin internationale paraplyorganisation, Lutheran World Federation, at korrigere en stor fejltagelse i en Bibel-oversættelse, som er beregnet på brug i kirker, herunder lutherske kirker. Den lutherske Kirke vedgår ikke sit ansvar for den art af Bibel-fortolkning, som dens troende anvender? Betyder det, at alt er tilladt, når det gælder Guds Ord?

Det Danske Bibelselskab er medlem af United Bible Societies. Hvad har United Bible Societies at sige om emnet? Der ligger måske en antydning i en erklæring fra Bible Society in Israel, som udtaler:

“Som nationalt Bibelselskab gennemførte Det Danske Bibelselskab dette projekt ved benyttelse af dets eget budget og hold og ikke under supervision fra United Bible Societies. Bible Society in Israel havde intet kendskab til projektet forud for dets udgivelse.”

Også her var paraplyorganisationen for Bibelselskaberne tilsyneladende ikke inde i billedet, mens oversættelsen blev foretaget. Ingen synes at vide besked med denne oversættelse af Bibelen. Er det muligt, at denne overfladiske fejloversættelse af Bibelen skete på initiativ fra Det Danske Bibelselskabs generalsekretær, Birgitte Stoklund Larsen? Var det hendes kontor, der skaffede pengene? Hvorfra? Hvem profiterer af dette initiativ? Om ikke hun, hvem så?

Eftersom de internationale protester imod denne Bibel-oversættelse vokser, og eftersom Det Danske Bibelselskab, som ærkebiskoppen for den danske lutherske Folkekirke er præsident for, ikke kan befinde sig ret langt fra den danske lutherske Folkekirke, og eftersom omdømmet for de danske kirker, der vil benytte Bibel 2020, er på spil sammen med tilliden til den kristne tro hos kristne og jøder i Israel og verden over, så bliver Danmark virkelig nødt til at kassere sin falske Bibel.

Pastor dr. Petra Heldt er direktør for Ecumenical Theological Research Fraternity, Jerusalem.