På Kunstakademiet hænger plakater med teksten ‘If you see some­thing, say something’, der suppleres af beskeden ‘Ingen sag er for lille’. Pointen er, at elever og undervisere skal råbe vagt i gevær over alt der overskrider personens individuelle grænse.

Mediebranchen er befæstet af tidligere ‘Amnesty-facere’, ‘Verdensredderne – ‘Social Justice Warriors’. For et par uger siden sludrede to værter på Radio4 om tidligere jobs. Hun havde undervist flygtningebørn på et asylcenter for Dansk Flygtningehjælp, og han havde blandt andet været en form for spindoktor for Alternativet. Quelle surprise.

Gode borgerlige ord fra Gyldendal-direktør Morten Hesseldahl i Berlingske – Vi kæmper også mod en anden virus: Identitetspolitikken.

“Covid-19 er ikke til at spøge med. Det ved vi nu. En anden virus er imidlertid også på spil, og den er mindst lige så ufestlig. Den er ikke sprunget ud på et marked i Wuhan, men ud af de bedste hoveder i Vesten. Derfra har den spredt sig til resten af verden. Der er tale om ‘identitetspolitik’. En fæl mutation af marxisme podet med en anden modestrømning, socialkonstruktivisme.

Hvor marxisme hæver, at verden gennem kamp mellem klasser må bevæge sig mod det lykkelige endemål, ‘proletariatets diktatur’, hævder socialkonstruktivismen, at sand viden i grunden ikke findes. Kun konstruktioner formet af køn, kultur, seksualitet etc. Viden er her altid noget relativt.

Marxismen og socialkonstruktivismen er enige om, at den vestlige verden bygger på undertrykkelse, og undertrykkelse skal bekæmpes. Enten ved en revolte eller ved på socialkonstruktivistisk vis at afdække de magtsættende strukturer med henblik på at få indsat nogle andre. Tankerne fra disse to samles i dag i identitetspolitikken.

# MeToo-bevægelsen udsprang af en berettiget protest mod overgreb, men er i dag et gidsel i den identitetspolitiske kamp. Det samme er talløse universitetsstudier, hvis evangelium efterfølgende udbredes af nyudklækkede diversitetseksperter.”