Nyt

Det var Ekstra Bladet der i 90’erne faciliterede den folkelige modstand mod masseindvandring, men i dag er kriminalhistorierne ‘plus’-artikler, og den eks-kommunistiske chefredaktør har det svært med folkelighed. I stedet for folkelighed har vi fået en multikulturel afart, der ligner leflen for dens modsætning. Leflen for Islam.

Chefredaktør Poul Madsen har gennem længere tid samarbejdet med Özlem Cekic, (se evt. her) om kampagnen ‘Nydanmark’, og det er værd at huske på, når nu Cekic hylder Madsens ‘RamaDanmark’. Det nye Danmark er et ‘RamaDanmark’. Cekic takker Madsen for hjælpen på EB.dk – Tak Poul Madsen for RamaDanmark.

“Ramadanen er en af de smukkeste traditioner i min religion. …

For muslimer er ramadanen noget positivt, der bidrager til sammenhængskræften blandt familiemedlemmer, men også blandt befolkningsgrupper. Desværre er omtalen af ramadanen i den danske presse fuldstændig i kontrast til, hvordan danske muslimer opfatter fastemåneden.

Der skal tit utrolig lidt til, før man føler sig som en del af et fællesskab. Jeg stod på Rådhuspladsen i fredags, som var den første fastedag. Jeg fik øje på Ekstra Bladets elektroniske avis, hvor der stod:

‘Glædelig Ramadan. Kærlig Hilsen Ekstra Bladet’. Til trods for at Rådhuspladsen var tom pga. coronaen, følte jeg mig ikke alene.

Hjertelig tak til Poul Madsen og Ekstra Bladet for den venlige hilsen til danske muslimer. Jeg mindes ikke, at et mediehus før har markeret ramadanen på den måde før. Håber I starter en tradition.”