Trofim Lysenko

Klimatosserne er allerede begyndt at slikke sig om munden efter at have måttet holde mund en stund pga. Covid-19 krisen. Men medierne og politikerne har nu så småt genoptaget propagandaen om, at vi skal til at hælde milliarder af kroner ud ”for at redde klimaet” – oven i de milliarder, den nuværende nedlukning af landet kommer til at koste. For VIDENSKABEN siger jo, at Jorden og menneskeheden går under i løbet af ganske få år, hvis vi ikke ”gør noget ved klimaet”.

Skal man tro medierne og flertallet af politikere – men det vil jeg stærkt fraråde – er der kun én mening blandt videnskabsmænd, der ved noget om klimaet. Der er altid grund til at være på vagt, når sandhed i videnskabelige spørgsmål afgøres ved flertalsafstemninger. Der gjorde man under Stalin, hvor kvaksalveren Trofim Lysenko fik mulighed for med kommunistpartiet i ryggen at ødelægge den sovjetiske plantebiologi. Det fik katastrofale følger.

Jeg vil stærkt anbefale alle, der ikke er grebet af det religiøse klimavanvid, at læse en artikel af fhv. direktør for Forskningsstyrelsen, Jens Morten Hansen. Den er trykt i tidsskriftet Tidehverv nr. 3, marts 2020 og er bl.a. baseret på målinger af naturlige små svingninger i havniveauet, der har været nogenlunde stabilt i de sidste 4.000 år. Der kan således IKKE måles nogen menneskeskabt effekt i løbet af de seneste 50 år i forhold til vandstanden i Kattegat gennem de sidste 200 år.

Jens Morten Hansen skriver, at FN-institutionen IPCC begår en række brud på god videnskabsetik, dvs. at IPPC (som journalister og politikere har givet betegnelsen VIDENSKABEN) svindler med dokumentation og målinger og for at få dem til at passe med deres hysteriske undergangsvisioner. Han advarer om, at hvis danske politikeres beslutning om at få reduceret CO2-udledninger med 70 pct. inden 2030 hviler på et formentligt falsk grundlag og hvis andre stater gør det samme, vil det få uoverskuelige følger for al menneskelig aktivitet.

Man behøver ikke at have en naturvidenskabelig uddannelse for at kunne læse artiklen. Den omtaler også tidligere eksempler på undertrykkelse af viden, som går mod den herskende ortodoksi, samt en hyldest til den danske videnskabsmand Niels Steensen (eller Stensen), som i den store verden er kendt under det latiniserede navn Nicolaus Steno, og som var en pioner inden for erfaringsbaseret videnskab.