Multikulturen har kostet ufatteligt med kvindeliv i Sverige. Tusind gør det ikke. En af de seneste ofre, var en 70 årig kvinde, der havde et forhold til en 20 årig afghaner i 2019. Det døde hun af. Et andet stærkt pressenedtonet mord, er det racistiske mord på den 17-årige Daniel Wretström i år 2000.
Han fik skåret halsen over af arabere uden nogen synlig grund. Pressen måtte gøre ham til nazist, for at få offentligheden til at sluge det, som om han mere havde fortjent det af den grund. Det var han ikke. Men Sverige slugte det pænt ligesom hundredreder af andre mord på svenskere. Hans mishandlede lig blevfotograferet sikkert meget mod øvrighedens vilje. Mange har dårlig samvittighed, men de er mestre i ikke at vise det. Aldrig har så mange slyngler set så tilforladelige ud og sluppet afsted med så store forbrydelser.
Her er dog en sag, der er sygere end de fleste fordi den svenske skyld er fuldkommen internaliseret. Afrikaneren Samson Mahare myrdede i 1989 Stig Wallins datter den 17 årige Sara Westin, men ikke nok med det, han myrdede hendes veninde, den 20 årige Sylvia Hoek.
Det var det første dobbeltmord i Sverige i 250 år. Og det slutter ikke der. Pigens far Stig Wallin sluttede sig bagefter en bevægelse imod “fremmedfjendtlighed og racisme,” som Sara havde været fortaler for.
Man kan ikke skåne sådan nogle mennesker for sig selv. Så naiv var jeg, at jeg har prøvet. Jeg har også pråvet det med en uhjælpelig dranker, og jeg gør det aldrig mere. At slippe multikulturen løs på svenskerne, har været som at slippe pest og syfilis løs på sydamerikanske indianere i 1500 tallet, og de døde jo som fluer. Dobbeltmorderen var “krigsskadet.”
Morale: Hvis nogen virkelig vil dø, kan man intet gøre. Det er ligesom med determinerede alkoholikere, og Sverige er et dybt alkoholisk land i alle psykologiske henseender. Det VIL dø, vi andre kan kun beskrive processen. Da jeg var mere naiv, troede jeg, jeg kunne standse den.
At elske Sverige er en svær kærlighed. For mig overlevede kærligheden kun ved at forlade landet for altid. Det er næsten tyve år siden, det er ikke godt, men det er bedre. 5itolvrörelsen. Detaljeret beskrivelse af dobbeltmordet er her.
Samson Mahare blev dømt til livstid og udvisning, men siden fortsatte myrderierne og voldtægterne. Sverige ville ikke forsvare sig imod sine politikere i de følgende 30 år, det ville dø.
Det er først de sidste fem år, svenske medier er begyndt at tvivle på deres egen rolle. Om de vil blive mindet om den akut, er der ingen der ved. Formentlig bliver de aldrig draget til ansvar, og alle de døde er jo så bekvemt døde, og de kræver ingen til ansvar.
Hvis de bare dør “for en god sag”, er det i orden, og hvis sagen ikke er rigtig god, sørger presse og politikere for, at den bliver det. Lidt ligesom Breivik: 69 døde og 90 sårede kunne alligevel vendes til en fordel, og så er vi ikke så deprimerede allesammen. Livet kan gå videre med ritualer og ceremonier, og vi slipper for at diskutere, hvad der egentlig skete.
Stig Wallin døde på tyve års dagen for sin datters død, hyldets af EU, hele Sverige og alverden. Wallin fik udmærkelserne Årets vänligaste svensk (1993), H. M. Konungens medalj (1992), Utrikespressens förenings pris (1994), Humanpriset (1996) och “Lokala Nobels fredspris”, utdelat av radiostationen Radioguld (1998).