Der er to lande hvor man ikke aner hvad der vil ske: Sverige og Frankrig. Har Sveriges naboer helt forstået hvad der foregår på den anden side af grænsen? Her fra Saint-Denis i Paris.

Hver eneste gang myndighederne gør en indrømmelse til parallelsamfundet, forhøjer de risikoen for at noget på et eller andet tidspunkt kommer til at gå gevaldigt galt.

Vi læser at fransk politi ikke rigtig tør håndhæve forsamlingforbudet ligeså  grundigt i ghettoområderne, som ellers i samfundet da det kan få store konsekvenser.

Men hvor længe vil politiet ofre sin autoritet og de facto stille sig i en underlegen position? Det er farligt for dem.

Jo længere vi driver mod et voldelig samfund, jo større er risikoen for at nogle også på vor side vil svare igen med samme mønt.

Bare i et område, Østberga, er 24 biler brændt på under en uge.

Natten til manddag vågnede  Malin Riikonens niårige datter ved høje brag i Östberga . Bragene kom fra dækkene på de 16 biler, som brændte lige udenfor deres hjem.

Det var anden gang på mindre end en uge, at biler brændte i  Östberga. Sidst brændte der otte biler.

– Jeg er nervøs hver gang jeg vågner ved at min bil kan være brændt. Jeg forstår ikke hvordan man kan gøre sådan noget, siger Malin Riikonen.

Undtagelseslove og tvangslove, som vi har fået i Danmark og Norge skal forstås ud fra den vold, som er ved at brede sig. Myndighederne ønsker at have frie hænder.

Men i Sverige tør myndighederne ikke gå drastisk til værks. Man stoler ikke længere på at man har myndighed til at iværksætte indgribende tiltag. Man håber det hele vil gå godt.

Men det gør det ikke.

Sverige er den store ubekendte.