Kommentar

“Så blev det min yngste søns tur – søndag morgen fik vi den opringning, som alle forældre frygter.

Tidligt søndag morgen d. 16. februar 2020 blev han udsat for et umotiveret knivoverfald på vej hjem fra byen.

Han havde været til familiefest og bagefter i byen, og var på vej hjem sammen med sin kæreste og hendes søster. De gik på Nørrebrogade tæt på søerne, da en mand pludseligt og ud af ingenting, krydser gaden og konfronterer min søn. Efter kort tumult bliver min søn slået i ansigtet og stukket i maven med en kniv.

Gerningsmanden, der må betegnes som voldelig og utilregnelig, løb væk med det samme og forsvandt. Han er stadig på fri fod. Overfaldet er sket 2-300 meter fra, hvor min søn bor. Min søn kender ikke manden og har aldrig set ham før.

Der er nu gået 17 dage og politiet er, så vidt vi ved, ikke gået i gang med at lede efter gerningsmanden, selv om han må betegnes som utilregnelig og farlig.”

Vi skal have stoppet disse umotiverede og tilfældige grove overfald nu. Jeg er sammen med Karina Lindboe Wind i gang med at planlægge en demonstration d. 11. marts kl.15.00 på Christiansborg. Se opslaget – Voldens Bagside her på Facebook og støt op om demonstrationen.

https://www.facebook.com/events/1294691034062617/?active_tab=about