Brønshøj Bibliotek set fra Brønshøj Torv, 2019; Foto: Maps
‘Kausalitet’ betyder ifølge årsagssammenhænge, og defineres af Den Store Danske som værende noget der ‘muliggør en forståelse og forklaring af det iagttagede’. Kirstine Chege fra Brønshøj får nul point for sit læserbrev i Berlingske, efter det man kunne kalde Billy Madison-skala’en – En roman og en bane kokain, tak?
“Hjemvendt til Danmark efter en del år i udlandet, glæder jeg mig over, at mine børn kan bruge de danske folkebiblioteker: noget af det smukkeste ved dansk kulturarv. Oplysning og dannelse til alle, som søger den. Og masser af glimrende arrangementer – især til børn.
… Jeg er bestemt ingen curlingmor, men når jeg gentagne gange ved selvsyn har konstateret, at underlige typer render rundt på biblioteket (og ser ud til at lave alt andet end at læse bøger), dukker løvinden alligevel op i mig.
Da min mand deltog i et ganske glimrende børnearrangement op til jul med de to yngste børn, blev han i børneafdelingens lokale på 1.-salen konfronteret med en mand, som bestemt syntes, at han skulle købe stoffer. Og det var åbenbart ikke første gang, det var sket. Blot var det nyt, at det skete til et børnearrangement.
… Men hvorfor gøres der ikke mere? Vi bruger over 100 mio. kr. på at Rasmus Paludan kan brænde koraner af med politibeskyttelse, mens vores børn søger viden omgivet af narkohandlere?“