“Vi bliver nødt til at stoppe med at snakke om enlige ulve, og tossede mænd… terrorisme foregår ikke i et vakuum.”, skrev Christian Mogensen fra Center for Digital Pædagogog (CFDP) på Twitter sidste år, og det er tydeligt, at nu hvor vi taler højreekstremisme og ikke Islam, så er der ingen ‘enlige ulve’ mere. Lidt bizart, når nu islamiske terrorister typisk er en del af et netværk, og højrefløjens terrorister typisk er enlige mænd med psykiske problemer, folk som Anders Breivik og Tobias Rathjen.

Muslimer er kun et lille mindretal i europæiske lande, men alligevel har de indtil for nyligt stået for størstedelen af alle terrorangreb. Et stort mindretal eller lille flertal af europæerne er imod islamiske indvandring, og alligevel er modvolden relativt begrænset. Det er kun få isolerede enlige hvide mænd.

I torsdagens Deadline kunne man høre Dagbladet Informations Tysklandskorrespondent Mathias Irminger Sonne fortælle om Alternative für Deutschland, og ‘de her radikaliserede netværk som gerningsmanden har været en del af’. Ingen har været tilbageholdt af politiet (udover hans rødgrønne far), og i skrivende stund er der absolut intet der indikerer en eller flere medskyldige.

Jyllands-Postens Solveig Gram Jensen forklarerede i lørdagens Deadline, at de etablerede partier går efter AfD, fordi der ikke er ’så mange andre steder man kan pege hen’, da partiet er det eneste indvandringskritiske parti med parlamentarisk succes. ‘Tryk avler modtryk’, som hun præcist formulerede det, hvorefter Dr.Phil. Phillip Ostrowicz forsøgte en blød mellemlanding: At det ikke var ‘mono-kausalt, men at ‘AfD selvfølgelig har dannet grobund for det her’, og lidt senere at partiet ‘animerer’… Vært Ole Nørskov refererede den officielle tyske forklaring, at AfD ‘indirekte er medskyldig’.

DR Nyheder citerer Lars Klingbeil fra SPD, der hævder at AfD, har ‘været med til at ‘bevæbne gerningsmanden” (‘munitioniert haben’, FAZ) – et ræsonnement nært beslægtet med Uffe Gardels ‘åndelige brandstifter’ og Adam Holms ‘de, der støber de åndelige kugler’. Her udover kan nævnes liberale Jacob Mchangama, der på Facebook kritiserer ‘Tryk avler modtryk’-forklaringer, som han mener ikke er en forklaring, men en form for forståelse – “… 101 i den Volkische radikaliseringsspiral”. At nævne relationen mellem Merkels masseindvandring og Tobias Rathjen er den sikre vej til borgerkrig og en stærk leder, må man forstå.

Jeg forstår fint hvorfor den yderste venstrefløj vil umuliggøre politisk kritik af den af dem ønskede masseindvandring, men jeg forstår ikke hvorfor moderate såsom Gardel og Mchangama går med på den galej. De første indvandringsmodstandere (‘højreorienterede’) der griber til våben, vil være freaks fra overdrevet, men uanset den førte politik vil vi se mere i samme stil i årene der kommer. Isolerer man indvandringskritikken politisk, så hælder man benzin på bålet.

Med andre ord. Frygt ikke dem der stemmer på et stop for indvandringen. Frygt dem, der har opgivet parlamentarismen, og bliver hjemme på valgdagen. De findes hovedsageligt i revolutionære nationalsocialistiske kredse, eller blandt højreekstremister, men naturligt nok også blandt nationale konservative, der i stigende grad erklærer sig utilfredse med blot at bevare systemet der har faciliteret masseindvandringen.