Er der noen hjemme i ministeriene? Har landet overhovedet en regering, spør Eva Selsing i en kommentar i Berlingske. Over hele Europa træde politikerne vande, samtidigt som de indrømmer at vi står oppe i den værste krise på flere tiår. Alligevel sker der ingenting.

Vil dagens politikere være i stand til at føre en anden politik? Vil de kunde tre i karakter?

Hvis de ikke vil, vil begivenhederne løfte dem væk.

Migrantstrømmen som allerede er ved at bygge sig op i Hellas, vil treffe Europa samtidigt som briterne skal si om de vil fortsætte som medlemmer af EU. Hvis billederne blir lige dramatiske som i fjor, af mennesker som vælter ind over Europas grænser, vil svaret temmelig sikkert blive nej.

Nej-politikerne vil ha for gode argumenter, og det er symptomatisk at det knapt er gået en uge før Cameron har sine nærmeste som modstandere.

Arbejdsminister Ian Duncan Smith sa i helgen at med migrantstrømmen følger usikkerhed, instabilitet og terror. Det blev tilbagevist, men selv et barn forstår at med millioner af mennesker på vandring har ikke myndighederne kontrol.

Det ligger 700.000 ubehandlede asylsøgnader på vent i Tyskland. Alligevel har de sagt ja til en ny halv million.

Europa vil trenge nye ledere. Måske er Boris Johnson en slik mand. Han er stor beundrer af Churchill og må være klar over at folkeafstemningen er en historisk chance som ikke kommer igen. Det gik bare nogle timer før han udfordret Cameron.

Vi ser noget nyt: Det er politikere som våger at si det utænkelige som får vind i sejlene. Donald Trump er det klareste eksempel.

I fjor blev Orban demonisered. Nu er det Merkels mandskab som deserterer.