Kommentar

 

Jordan Peterson er indlagt for afhængighed af angstdæmpende medicin i Rusland, og har været døden nær. Han kan have fået neurologiske skader i hjernen, siger hans datter Mikhaila i en video.

Det er Douglas Murray, som skriver om sin gode ven Jordan i DailyMail.

Datteren Mikhaila stod frem på en video sidste uge og fortalte om farens sygdom. Videoen har allerede fået 2,4 millioner visninger.

Explaining why he was in Russia, not exactly a free society, Mikhaila Peterson says: ‘The doctors here aren’t influenced by the pharmaceutical companies

‘They don’t believe in treating symptoms caused by medications, by adding in more medications and have the guts to medically detox someone from benzodiazepines.’

Of course, for the Canadian psychologist’s family, the notion that he’s been left with ‘neurological damage’, as Mikhaila says, is a tragedy

For omverdenen kan det synes mærkeligt, at en mand, som har været så god til at fortælle andre mennesker hvordan de skal få orden på deres liv, selv kan blive afhængig af medicin. Men måske er der en sammenhæng. Måske det er denne svaghed som gør at han forstår andre.

Jordan er bare 57 år gammel. Han har levet et i perioder hårdt liv, med utallige optrædener og interviews. Han er blevet noget af et fænomen og har via YouTube nået millioner af mennesker.

Utrolig nok har han klaret dette ved at snakke om alvorlige og ofte komplicerede ting: Mennesket har en tørst efter mening og dagens hypermoralister leverer ikke varen.

Det har gjort Peterson “omstridt”, for dagens system kan ikke lide opposition. Det har fået endnu flere til at se, at dagens demokratier er i store problemer. De kan ikke lide selv intelligent, rationel diskussion.

For the 57-year-old, who has been the most talked-about thinker on our planet in recent times, has bravely battled the political-correctness ninjas harder than anyone else. In an age of newly imposed, often suffocating dogmas, he said what people know to be true about a whole range of issues.

Douglas Murray har set fænomenet på nært hold. Han var sparringspartner for Peterson på flere store møder. Det, der gjorde mest indtryk på ham, var når folk kom hen til Peterson og fortalte at han havde forandret deres liv:

‘ll never forget a man in his 20s who came over after one event

While Peterson signed his book, he related that 18 months earlier he had been living in a bedsit, spending his time gaming and smoking too much marijuana

Today, he said he was married, holding down a job and his wife was expecting their first child

This, he said, was all because of Peterson. I’ve heard similar stories many times

Peterson havde en speciel appel til unge mænd, som føler sig tilsidesat i et samfund dominert av ligestilling, identitetspolitik og bløde værdier. Også kønsretorik kan være aggressiv og hvorfor skal kvinder ha ret til å bruge tøj og kunne fremhæve deres attributter som sociale “våben”, spurgte Peterson.

Et gennembrud var da han var i Storbritannien i 2018 og blev interviewet af Cathy Newman. Øjeblikket, hvor Peterson siger “gotcha” var symbolsk vigtigt. Peterson viste sig de feministiske selvfølgeligheder intellektuelt overlegen.


Peterson har egenhændigt taget et opgør som vil blive stående.

Det har kostet, skriver Murray. Han har betalt med helbredet.

Sidste forår fik konen terminal kræft. Datteren har en stofskiftesygdom.

Man skulle tro at personlige lidelser ville få folk til at optræde med et vist hensyn. Men de samme, som snakker så meget om andres had, er ikke fremmed for det selv.

I wish the reaction to this terrible news had been kinder

But it is a feature of our toxic age that people who like to present themselves as the kindest can be relied upon to be vicious as hell in a cause they think is good

Those social-justice activists who Peterson exposed when he was well are now being vile because he cannot remonstrate

The Independent website attacked him as an ‘alt-right figurehead’ who has attracted ‘widespread accusations of transphobia’

The Guardian journalist Suzanne Moore tweeted gleefully: ‘Hello Editor types. Jordan Peterson holed up in rehab in Russia. F*** me gently with a chainsaw… let me do that story. Come on!’

A fellow Canadian academic, Amir Attaran, wrote on Twitter under the hashtag ‘Karma’: ‘Jordan Peterson, oracle to gullible young men, preacher of macho toughness, and hectoring bully to ‘snowflakes’, is addicted to strong drugs and his brain riddled with ‘neurological damage’

‘He deserves as much sympathy as he showed others.’

And these are just three notable examples of the sewer of abuse directed his way

Men alle, som bevæger sig ude i den virkelige verden, ved, at de mest formynderske er de værste.

Det mest skuffende var da Cambridge-universitetet ombestemte sig og sagde nej til at lade Peterson studere der nogle måneder. Det siger noget om forfaldet i Vesten:

Then, last March, his visiting fellowship at Cambridge University was rescinded after a backlash from the faculty and students

Looking for excuses not to host the world’s most famous professor, they pretended to be horrified by a photo of him at a fan meet-and-greet standing next to a man wearing a T-shirt with the slogan ‘I am a proud Islamophobe’

The cowards at Cambridge said that by standing there, Peterson had ‘casually endorsed’ the man

Peterson ville have sagt at dette er et bevis på at universiteterne har udspilet deres rolle. De er blevet ideologifabrikker. Det er dog ikke det der sker. Universiteterne er blevet decentraliseret og er flyttet ud på nettet. Der foregår der en udveksling uafhængig af alle grænser mellem tid og rum. Peterson vil blive husket som en af pionererne for et sådant virtuelt universitet.

Petersons karriere begyndte med at han nægtede at tiltale folk, som har skiftet køn, med et andet pronomen end det fysiske de var. Han nægtede at være med på kønslegen. For det blev han forhadt blandt kolleger og studenter. Men fik også et navn som en modig professor i psykologi. Hans studenter kunne lide ham.

Peterson fik vrangsiden af det tolerante multikulturelle samfund frem. Det viste sig at det ikke var så tolerant.

Det har “de” aldrig tilgivet ham, men for mennesker, som sætter frihed højest, er han blevet en helt.