Selv en provokunstner og performancepolitiker må overholde visse regler for god takt og tone. Man kan ikke svine mennesker til bare fordi man er uenig med dem.

Rasmus Paludans angreb på Helle Merete Brix hører ingen steder hjemme.

Helle Merete Brix var leder af den oprindelige Lars Vilks-komité. Hun meddeler at komiteen er opløst og at Lars Vilks heller ikke vil lægge navn til den mere.

I stedet for at svare sagligt går Paludan over til at svine Helle Merete til. Det er de personlige perfiditeter der er værst. At han kalder Helle Merete islamofil er bare latterligt. Men med begrebet “halvsenil kvinde” røber Paludan, at han ikke respekterer andre mennesker, men forsøger at ramme og såre dem i deres selvfølelse.

Han gør det personligt. Det er afslørende og dumt. Er der nogen der trænger til respekt så er det Paludan med sine stunts. Han forstår ikke at han dermed river grunden væk under sig selv.

En provokunstner er afhængig af at kunne skille mellem sag og person. Paludan gør det personligt. Han har ikke respekt for andre. Dermed fortjener han heller ikke selv respekt. Dermed har han tabt.