En ven har netop skrevet til mig for at fortælle, at han som forretningsdrivende på Søndre Fasanvej på Frederiksberg – stort set rundt om hjørnet fra min bopæl på Pelargonievej, hvor Basil Hassen prøvede at skyde mig i februar 2013 – via sit overvågningskamera havde en optagelse af et “postbud”, der lignede mit signalement af attentatmanden.
Efter at have overdraget optagelsen til politiet fik han at vide, at den var tom.
Jeg spurgte flere gange Københavns Politi, om der dog ikke var overvågningskameraer, der kunne kaste lys over morderens identitet og flugtrute, men de virkede underligt uinteresserede.
Jeg konkluderede dengang, at politiet allerede vidste, hvem gerningsmanden var. Men det forklarer jo ikke, at de skulle være uinteresserede i videoer. Jeg blev heller aldrig indkaldt til en fotoidentifikation.
Hvad kan Københavns Politi have været ude på?