Nyt

En universitetsrapport afdækker et rent ‘metoo-helvede’ på den multikulturelle natklub Rust på Nørrebro i København.

Utilpassede indvandrere krænker kvinder i nattelivet på Rust.

Rapporten har været gemt væk fra offentligheden, og hverken journalister eller Københavns Kommune (der ejer natklubbens lokaler) er gået ind i sagen.

I sommeren 2019 udkommer en afhandling fra Roskilde Universitet, der omhandler forholdene på natklubben Rust. Og det er kritisable forhold, der når overfladen.

Natklubben har angiveligt fået et negativt ry, fordi mange afrikanske og mellemøstlige mænd har Rust som deres stamsted.

Migranterne går i byen på Rust, fordi de ofte bliver afvist på beværtninger, der ikke ønsker problematiske hændelser med de udenlandske gæster.

Universitetsrapporten slår fast, at der har udviklet sig en meget kvindefjendsk atmosfære på natklubben Rust:

“Igennem det seneste år har der været en række episoder, hvor kvinder på Rust følte sig utrygge overfor mænd med anden etnicitet end dansk,” står der i afhandlingen.

Det viser sig, at rygterne om de aggressive afrikanske og mellemøstlige mænd er nået vidt omkring. Og der står ordret:

“.. .At man som pige ikke kan gå i byen på Rust uden at blive forulempet på dansegulvet. ”

Hvordan kan det være, at politisk korrekte journalister ikke har opsnuset denne historie?

Selv den mindste ‘metoo-historie’ med etnisk danske mænd har nået forsiderne de seneste år. Politiken afsætter hele to journalister til at beskrive krænkelser på Roskilde Festivalen i 2017:

“Mange kvinder udsættes for seksuelle krænkelser på Roskilde,” lyder overskriften i Politiken.

Danske medier vil tydeligvis ikke afdække forlystelseslivet, når overgrebene udføres af ikke-vestlige mænd.

Det er ekstra skærpende, at natklubbens lokaler er ejet af Københavns Kommune.

Den socialdemokratiske kommune har dermed et ansvar for de skandaløse forhold på Rust. Pengene for huslejen er åbenbart gode nok, selvom kvindelige gæster bliver overgramset af afrikanere og arabere på dansegulvet.

Heller ikke natklubben Rust’s kommercielle partnere bryggeriet Tuborg og energidrik-producenten Red Bull har trukket i metoo-nødbremsen.

Noget tyder på, at krænkelsessager i nattelivet forsvinder som dug for solen, når afrikanske og mellemøstlige gerningsmænd står bag.

Kvinder i nattelivet betaler en høj pris for multikulturens glæder.

***

Forfatteren til rapporten hedder Oluf Valdemar Nielsen. Han har en fortid som både universitetspraktikant, frivillig og natklubchef på Rust. Rapporten bygger blandt andet på interviews med kvindelige gæster på natklubben.

Krænkelserne mod de kvindelige gæster på Rust er blot en del af den voldsomme kriminalitet, der udspiller sig på natklubben.

Listen med drab, knivstik, grov vold, bandemedlemmer og brandstiftelse er lang. Kriminaliteten på natklubben topper, da en palæstinenser, der er ansat på Rust, tager en pistol med på job og dræber en araber ved højlys dag. Se mere her.

Se også
Hørt på Radio4 (om 80 procent kvinder i SF’s folketingsgruppe): “Såh, det er jo lidt for meget ligestilling …”