Statsminister Mette Frederiksen møder Donald Trump under NATO-topmødet udenfor London 4. desember. Foto: Official White House Photo by Shealah Craighead

Danmarks socialdemokratiske statsminister er i offensiven. Før et statsbesøg til Israel fyrer hun en bredside af mod at antisemitismen rejser hovedet i Danmark, og nøler ikke med at hænge den op på indvandringen.

Overskriften er utænkelig fra en anden socialdemokratisk statsminister, det være sig i Norden eller Vesteuropa:

Mette Frederiksen: »Der er en grim antisemitisme i Danmark i dag, der ikke var der tidligere. På grund af indvandringen«

Ingress:

På vej mod Israel advarer statsminister Mette Frederiksen mod stigende antisemitisme. Hun bebrejder dele af venstrefløjen og visse indvandrermiljøer. Søsterpartiet Labour får også hug.

Hvis vi havde haft velfungerende medier ville dette ikke være så opsigtvækkende. Frederiksen siger bare det, alle som følger med ved: Muslimer tør lufte deres antisemitisme fordi de ser at venstrefløjen giver dem lov.

»Vi ser antisemitismens grimme ansigt flere steder fra. Nu har vi haft nogle konkrete eksempler i Danmark igennem den senere tid med skænding af gravpladser og hærværk i forbindelse med Krystalnatten. Vi ser også ansatser til det på den yderste venstrefløj, og så ser vi det i dele af indvandrermiljøet i Danmark«.

De konkrete eksempler Frederiksen nævner, blev begået af medlemmer af Den nordiske Modstandsbevægelse, en nynazistisk organisation som er størst i Sverige.

Frederiksen bliver interviewet af Politiken, som gerne vil sammenligne det med karikaturkrisen. Dengang fik muslimer at høre at de måtte finde sig i at få deres profet karikeret. Underforstået: Måske jøder også må og skal finde sig i visse ting? Frederiksen er ikke med på det.

Mette Frederiksen udpeger flere gange under interviewet med Politiken især indvandrermiljøer og dele af venstrefløjen som arnested for en stigende antisemitisme.

»Jeg tror, der er en tendens til, når det handler om antisemitisme, at vi hurtigt har fokus på den yderste højrefløj på grund af koblingen til holocaust, nazismen og det, vi for eksempel så sidste år i Danmark. Men der er en grim antisemitisme i Danmark i dag, der ikke var der tidligere. På grund af indvandringen«, siger hun.

»Hvor nogle – og det er vigtigt for mig at sige – nogle med indvandrerbaggrund jo har en antijødisk tilgang. Både i forhold til Mellemøsten og i forhold til herboende jøder. Og det er dybt problematisk og også noget besynderligt noget. Jeg kan møde folk med jødisk baggrund, der har boet i Danmark i mange generationer og aldrig nogensinde gjort noget som helst dårligt i forhold til Danmark. De skal nu behandles dårligt af nogle, der lige er kommet hertil. Det kan vi grundlæggende ikke acceptere«.

Det er modigt af Frederiksen at sige dette. Det falder definitivt ikke i god jord blandt de partier hun støtter sig på: Radikale Venstre, Enhedslisten og SF. Disse gjorde kur til muslimerne ved sidste valg.

Frederiksen vil at Danmark skal vedtage den internatonale definition af antisemitisme:

Regeringen vil i en kommende handlingsplan øge brugen af folkeoplysning om og uddannelse i antisemitisme. Samtidig vil statsministeren indføre en officiel definition af antisemitisme herhjemme. Den skal hentes fra International Holocaust Remembrance Alliance (Ihra), som i 2016 vedtog følgende tekst:

»Antisemitisme er en bestemt opfattelse af jøder, der kan udtrykkes som had mod jøder. Retoriske og fysiske former for antisemitisme rettes mod jødiske og ikkejødiske enkeltpersoner og/eller deres ejendom samt institutioner og religiøse samlingssteder, der tilhører jødiske samfund«.

Den definition vil regeringen nu indføre for alle landets myndigheder herhjemme, fastslår statsministeren.

Men på venstrefløjen er man ikke lige begejstret for en sådan definition, da det kan ramme en hyppig forekommende kritik af Israel. Venstrefløjen har udviklet en fraseologi over Israel, hvor ord som “okkupationsmagt” og “krigsforbrydelser” går igen.

Kritiske røster, som for eksempel SF’s europaparlamentariker Margrete Auken, har tidligere advaret mod at vedtage netop den definition, da den ifølge Auken kan misbruges til at stemple enhver kritik af staten Israel som antisemitisme. Statsministeren understreger, at politiske tiltag fra skiftende israelske regeringer fortsat skal kunne udsættes for saglig kritik.

Venstrefløjen vil have frit slag. Frederiksen svarer at selvfølgelig kan man kritisere Israel, men når landet særbehandles er det et af kriterierne på antisemitisme.

Det er utroligt at Politiken vælger at sætte karikaturkrisen op imod antisemitisme. Dette er avisens “svar” til Frederiksen:

Det er efterhånden 15 år siden, at daværende kulturredaktør Flemming Rose i Jyllands-Postens spalter skrev, at muslimer i et verdsligt demokrati som det danske må finde sig i »hån, spot og latterliggørelse«. Akkompagneret af en stribe tegninger af profeten Muhammed, som ikke længe efter satte store dele af Mellemøsten samt Danmarks omdømme i samme del af verden i brand.

Spørgsmålet er, om også jøder i dagens Danmark må finde sig i samme hån, spot og latterliggørelse. Og om der findes en bagatelgrænse for antisemitisme.

Det er desto mere megetsigende på baggrund af at Frederiksen er på vej til Israel for at markere 75-årsdagen for befrielsen af Auschwitz.

På torsdag samles en lang række stats- og regeringschefer i Jerusalem til World Holocaust Forum for at markere 75-året for befrielsen af den nazistiske koncentrationslejr Auschwitz. Heriblandt Danmarks statsminister, Mette Frederiksen (S), som forud for turen til Israel har et budskab om antisemitisme og et par konkrete tiltag på vej.

Budskabet er altså til Danmarks muslimer og venstrefløjen. Også Labour i Storbritannien får læst og påskrevet:

Det søsterlige bånd, der historisk har været mellem Socialdemokratiet og Labour, betragter Mette Frederiksen i dag som særdeles tyndslidt.

»Jeg synes, vi er vokset meget langt væk fra hinanden i dag. Det har – set udefra – været svært at sige det eneste, man kan sige: at man tager afstand fra enhver form for antisemitisme, og man accepterer det ikke. Man anerkender det ikke, og man støtter det ikke«, siger hun.

Gælder det også Jeremy Corbyn, som stadig er leder, selv om han er afgående?

»Ja, det gør det. Desværre«.

Når det handler om antisemitisme, er der ifølge statsministeren ikke plads til ret mange nuancer:

»Der skal man tage mere entydig stilling, end det i hvert fald er lykkedes for Labour indtil nu. Jeg er selvfølgelig også bekymret over den sammenkædning, der kan være mellem Israel-spørgsmålet og at passe på jødiske mindretal i vores egne lande i Europa, som vi ser for eksempel på dele af venstrefløjen«.

Dette er meget stærkt sagt af en socialdemokratisk statsminister om en partikollega lige ovre på den anden side af Nordsøen.

Det falder Politikens to journalister tungt for brystet:

Men handler det ikke også om, at Israel har bevæget sig langt til højre efter årtier med Benjamin Netanyahu som den dominerende skikkelse?

»Der er flere ting at sige til det. Hvis jeg kigger på det med socialdemokratiske briller, kan jeg selvfølgelig bedre lide det politiske Israel, når Arbejderpartiet er stærkt og med til at sætte dagsordenen. Men det ændrer ikke på, at Israel modsat stort set alle andre lande i Mellemøsten er et velfungerende demokrati«.

De to journalister giver sig ikke. De vil at Frederiksen skal tage afstand fra Israel, fra Netanyahu og bosættelsespolitikken. Men hun nægter. Frederiksen siger, det er noget helt andet at være uenig end at være fordømmende. Hun godtager overhovedet ikke at muslimer kommer til Danmark og overfører deres had mod Israel og jøder på danske jøder.

Hun bekræfter det, som har været socialdemokratiets grundholdning siden Israels oprettelse: At der aldrig må herske nogen som helst tvivl om hvor Socialdemokratiet står. Er det i det hele taget muligt at forestille sig at Stefan Löfven eller Jonas Gahr Støre kunne sige noget lignende?

»Betyder det, at jeg er enig i alt? Nej, det gør det ikke, og som i andre sammenhænge skal man kunne kritisere, når der foregår noget, som man er uenig i. Men vores støtte til Israel bliver nødt til at være fuldstændig klar, og enhver tendens til noget som helst, der emmer af antisemitisme, må Socialdemokratiet aldrig nogensinde være en del af. Aldrig«.

Dette er meget stærkt af Danmarks statsminister