God leder i tirsdagens Jyllands-Posten – Borgerlig kultur.
“De onde er kapitalister. Kyniske, manipulerende og bedrageriske. De arbejder for noget så ædelt som vedvarende energi, men de går med vest, drikker dyr champagne og fragtes rundt af privatchauffør, mens hele deres imperium bygger på løgn og bedrag. Og når der er noget, der er for dunkelt og betændt, sender de en håndlanger i byen til at gøre det beskidte arbejde. Det er ‘Bedrag’ hver søndag på DR 1.
Samme sted kunne man tidligere se nationalsindede politikere i 1864 skildret som megalomane tosser, der kørte Danmark durk i afgrunden, mens serien med stor patos bandt sløjfer til nutidens politiske dagsorden og det, man så som en nynationalistisk tendens. Eller man kunne endnu tidligere se den kulturradikale drøm om en kvindelig og internationalt orienteret statsminister, der kæmpede for alt det gode og mod blokpolitikken, mens hendes modstandere blev skildret som nationalistiske og brovtende bonderøve uden sans for de store perspektiver. Det var i tv, og det var alt sammen lavet af DR Drama.
Hvis man har fulgt en smule med, var det derfor ikke andet end det, de fleste godt vidste i forvejen, den tidligere DR dramachef Ingolf Gabold sagde for nylig.”
Det “fede” ved de slemme erhvervsfolk er dog stadig at de får en voldsom høj løn og betaler det meste af den i skat.
Så velfærdssamfundet kan financiere kontanthjælp til muslimske koner i telt der ikke gider lære dansk, endsige arbejde. Og deres mænds forbrug af vandpibetobak plus naturligvis klubtilbud, skiferier, sejlferier osv til deres kriminelle børn. Og flybiletten til deres bedstemødre når der skal familiesammeføres.
Går vi lidt videre er der jo også lige til en bænk i København der kan spille musik og næste ligne en ipad, den koster godt nok en million men ingen kvaler, skatteyderne betaler.
Og der er stadig penge…. til behandlere, sagsbehandlere, projektledere, kulturpersonligheder og deres rejser til udlandet så de kan udtale deres væmmelse over at være danske.
Men alligevel er de sgu nogle slemme typer, de erhvervsfolk
Det er ligesom Lorenz’ gamle kaosteori om, at en sommerfugls basken i Brasilien ender som en orkan over Danmark, eller hvor det nu ender. Med andre ord: Det begyndte med, at Marx så sig sur på sine kreditorer – og det har så siden udviklet sit til et hele samfundssegmenter (af kunstnere, politikere, journalister meningsdannere, hvidhedsforskere og andet samfundsnassende godtfolk) har gjort det til en dyd og ikke mindst til en levevej at forestille sig alverdens ondskab fra dem, der betaler deres udkomne over skatteregningen. Det minder mig også om den uendelige række af krimiserier fra Sverige, der fylder DRs sendeflade – de kan heller ikke få nok af deres fantasier om al den kriminelle ondskab, der gemmer
sig i hver en krog af det oprindelige svenske samfund. Behovet for eskapisme er umætteligt og ikke mindst lønsomt; men denne meget profitable branche fremstilles sjovt nok ikke som en del af Vestens kapitalistiske ondskab…