Foto: Steen Raaschou

Tænk, hvis dronningen havde skrevet denne her nytårstale. Det ville have givet håb for ikke blot Danmark, men resten af Vesteuropa:

Igen er et år svundet, og igen er det tid til at kigge på minderne. Især minder, der minder Os om Rigets hurtige forvandling til noget, der ikke minder om det Danmark, som Vi fik til låns af Vor salig far Frederik den 9.

For alt er forandret. Intet er som før. Men sådan skal det være. På godt og ondt. Det er naturens gang. Men det naturlige er efter Vor opfattelse nu forvandlet til det unaturlige. For det er ikke naturligt, at der blandt de fremmede tilflyttere, findes fremmede, der ikke vil os det godt. For også i det forgangne år har mange oplevet et had fra disse fremmede. Et had, der udmønter sig i alle slags forskrækkelige og umenneskelige scenarier.

Dette had skyldes vor kultur, der ligger disse mennesker så fjernt. Men åbenbart alligevel så tæt, for det er jo os, de søger, når de selv mærker konsekvenserne af deres egen kultur. Derfor forstår vi ikke deres had til os, der jo netop ilede dem til hjælp. Som tak kvitterer de med at give os en utryg tilværelse. Så dem, vi oprindeligt, oprigtigt og naivt troede på, har kun foragt for dem, der naivt troede på dem.

Det er ikke naturligt – i et land som Danmark, hvor vi alle værdsætter samhørigheden, ligheden, ærligheden, ansvaret, pligterne og trygheden.

Heldigvis vil de fleste af de fremmede vort Danmark, så dem skal vi lovprise. Så også for deres skyld skal vi hindre, at de voldelige og hadefulde af de fremmede vil få held til at forvandle vort Rige til et samfund med to befolkninger, to diametralt modsatte trosretninger, to kulturer og to vidt forskellige opfattelser af menneskerettighederne.

Netop derfor skal vi tillige erindre, at selv de få kan gøre stor skade på de mange.

Lyksaligvis vil de fleste danskere også vort Danmark. Men på Os virker det som om, at flere af dem er blinde over for landets forvandling. Vi har jo alle en travl hverdag, hvor andre gøremål er i fokus. Så når vi læser om et overfald eller en terrorbombe, glemmes det hurtigt. Men sådan bør det ikke være. For det kræver af os alle en indsats at kunne leve i et af verdens mest eftertragtede lande.

Det er ej heller naturligt, at Vi som Dronning nu gør anskrig mod landets nuværende situation. For  Grundloven har bestemt, at Dronningen ser, men intet siger. Denne afgørelse har Vi altid holdt i hævd. Men nutiden overhaler som bekendt datiden. Og i vor nutid er mit Rige igen i krig. En krig, som giver minder om den krig, som Vor far og bedstefar også mødte. Ikke mindst, når de kiggede ud af Amalienborgs vinduer og så de mange militære afspærringer rundt om slottet. Det samme ser Vi i dag. Og som den gang, kender vi også navnet på fjenden. Men ingen tør nævne det. Det undrer Os. For historisk set har intet land frivilligt valgt at blive invaderet, blive underkuet, blive forvandlet – af frygt for at krænke fjenden. Altså lige bortset fra broderlandet Sverige.

Men det sker lige nu. Også mens I derhjemme nyder jeres nytårsmenu.

Beslutningen om at gøre oprør har Vi truffet efter mange, mange tanker. Men Vi er jo kommet til Vort livs efterår. Med andre ord, Vi er blevet en ældre dame. Men til gengæld også blevet en gammel, klog kone, der nu ønsker, at kommende generationer skal tænke tilbage på hende Dronning Margrethe den 2. af Danmark, der ikke tøvede, da folket tav, mens fjenden skreg i gaderne. Og de skal tillige erindre, at denne dronning som den eneste af Vesteuropas regeringsledere, konger, dronninger og præsidenter turde sige det forbudte:

Islam er fjenden. Lad os tage kampen op mod denne barbariske, fremmede invasion, der mener, at alle andre her på jorden er den underlegne – især dens egne kvinder.

Så på denne sidste aften i år, vil Vi sige det samme til jer, kære landsmænd. Kom op fra sofaen, gør oprør og sig fra – til alt det unaturlige overnaturlige, der intet har at gøre i et naturligt og demokratisk Danmark. Og denne appel sender Vi især til nogle af de danske feminister, der kæmper for lighed med den hvide mand, men søger underdanighed hos den mørke. I bør også træffe et valg inden det er for sent.

Slutteligt sender Vi varme hilsener til alle i Riget, der Vil Danmark.

DANSKERNE BEVARE DANMARK