Ninna Hedeager Olsen og hendes veninde i den rumslige seng

Atter et år, der gik. Og det, der gik, er væk. Tilbage står minderne i frisk erindring. Især de mindeværdige. Her tænker Vi særligt på vore unge skoldmøer, der netop i det forgange år viste os alle, at også danske kvinder kan gøre en forskel.

Derfor er det Os her i aften en særlig glæde at hylde nogle af disse kvinder, der for Os står som et fyrtårn, hvis blide lysstråler når ud til os alle. I erindringens klare lys kommer blandt mange andre Vor elskede Britta Os i hu, der uagtet et nøjsomt og monotont virke i en af Vore etater og til en tarvelig apanage, alligevel nåede at række vidt ud over Rigets grænser. Ja, selv ud til Vore kolonier i det sydlige, mørke vildnis.

Men også lille, henrivende Ninna, der trods en utrættelig indsats som borgmester i Vort smukke røde Rødhus på Rådhuspladsen – og også til en fattig apanage – mod al rimelighed formår at bevare sin tro på det barmhjertelige og medfølende. Så meget, at hun ofte åbner sit lille hus for andre forarmede sjæle, hvor denne uselviske kvinde byder på et måltid mad, væske, ja, endog sin egen seng, der trods sin lidenhed formår at rumme op til flere af de stakler. Trods faren for fnat og andre sygdomme kryber Ninna selv under dynen for at yde dem ekstra varme i kolde vinternætter.

Endnu en prisværdig kvinde, der står Os meget nær, er forsvarsminister Trine-Trut. Trods sin spæde skikkelse, er hun helt på højde med sine krigeriske forgængere. For også hun har valgt at forsvare den dansk/tyske grænse ved at udsende Vor samlede, stolte hær på ikke mindre end 200 soldater til Persien. Og Trine-Trut har i fortrolighed forsikret Os, at denne modige mission vil give Os sejren, idet de persiske tropper udelukkende består af kvinder og børn. For deres mænd og fædre er jo alle her i Danmark på livslang rekreation. Hendes melding gav Os en ganske, særlig varme.

Vi skal på denne særlige aften ikke undlade at nævne atter en bemærkelsesværdig kvinde, nemlig Vor trofaste og tidligere politikvinde Jannie, der uegennyttig og uselvisk har valgt at ile vort mest fædrelandskærlige parti til hjælp, når dette teoretisk har behov for konferencehoteller. Af ikke egen erfaring ved Vi, at det kræver en ganske særlig offervilje at virke i hotelbranchen.

Tanker og minder skal selvfølgelig også gå til vore danske herrer. Her tænker Vi især på  sundhedsminister Magnus, der trods Rigets sparetider har valgt fortsat at lade de ældre beholde deres apanage-forhøjelse. En smuk gestus, der månedligt tillader disse fattige eksempelvis at kunne rekvirere en salig flaske kirsebærvin eller to viskestykker fra det jyske.

Tillige sender Vi et varmblodigt hjerte til Jens, der er chef for Hjemmeværnet. Denne officer fik i sin tid ordre på skyndsomt at ile Vor dansk/tyske grænse til hjælp, mens hæren tog til Persien. Og på eget initiativ rekvirerede han alle landets cykler og taxier for på denne måde at bringe sine styrker hurtigt til grænselandet. Så nu står Hjemmeværns-kompagniet konstant med ryggen til Danmark og kigger mod syd. (Undskyld et øjeblik, kære seere. Vi skal lige notere til Vor erindringsliste: Her tror Vi da godt lige, at Vi skal have en snak med Trine-Trut).

Vort bankende hjerte går tillige til Mette Frederiksens 32 spindoktorer, der om nogen har formået at regere Vort urolige Danmark i det forgangne år.
Hjertelige hilsener skal denne aften også gå til Grønland, hvor landshøvding Donald Trump har gjort en særlig indsats for at højde snehytterne deroppe. På nudansk: Sne-etagebyggeri. På grønlandsk: Snehytte på snehytte, snehytte på snehytte, snehytte på..osv. (Nej, det var bare en vits.  Hvor får du det fra, Margrethe?)

Samme hilsener skal endvidere gå til den færøske lagmand Laing Check, der netop i disse timer ihærdigt forsøger at skaffe strøm til bygdernes mange telefonapparater deroppe. Ups, gisp, Vi var da her lige ved at glemme en stor tak til øen Tunø, hvis indfødte frivilligt har valgt at drage omsorg for hysteriske, kvindelige ansatte i Københavns Rødhus, når de får ulyksalige tanker om, at fire under samme dyne er én for mange.

Og til alle jer derhjemme i stuerne: Vi ønsker jer og jeres familier et lykkebringende nyt år.

Gud Bevare Danmark!

PS: Gisp, her håber Vi da for Guds skyld ikke, at Vi har krænket de der med parabolerne.