Georges de la Tour

Denne hellige lektie skriver profeten Esajas: Det folk, der vandrer i mørket, skal se et stort lys, lyset skinner for dem, der bor i mørkets land. Du gør jubelen stærk, du gør glæden stor; de glæder sig for dit ansigt, som man glæder sig over høsten, som man jubler, når man deler byttet. For det tyngende åg, stangen over deres skulder, og slavefogedens kæp brækker du som på Midjans dag. Hver støvle, der tramper i larmen, og kappen, der er sølet i blod, skal brændes og fortæres af ild. For et barn er født os, en søn er givet os, og herredømmet skal ligge på hans skuldre. Man skal kalde ham Underfuld Rådgiver, Vældig Gud, Evigheds Fader, Freds Fyrste. Stort er herredømmet, freden uden ophør over Davids trone og over hans rige, så han kan grundfæste det og understøtte det med ret og retfærdighed fra nu af og til evig tid. Es 9,1-6a

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: 

Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden. Det var den første folketælling, mens Kvirinius var statholder i Syrien. Og alle drog hen for at lade sig indskrive, hver til sin by. Også Josef drog op fra byen Nazaret i Galilæa til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem, fordi han var af Davids hus og slægt, for at lade sig indskrive sammen med Maria, sin forlovede, som ventede et barn. Og mens de var dér, kom tiden, da hun skulle føde; og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget. 

 I den samme egn var der hyrder, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord. Da stod Herrens engel for dem, og Herrens herlighed strålede om dem, og de blev grebet af stor frygt. Men englen sagde til dem: “Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe.« Og med ét var der sammen med englen en himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sang:  “Ære være Gud i det højeste og på jorden! 

Fred til mennesker med Guds velbehag!« Luk 2,1-14

Juleaften 2019

Julen er hjerternes tid, siger de i julekalenderen, og det er jo så sandt, som det er sagt, men julen er også så mange andre ting. Julen er fx også gavernes tid, og ønskernes tid. Der er mange børn, der laver ønskesedler til julemanden eller til deres forældre, hvor de skriver, hvad de ønsker sig allermest til jul. Jeg har selv en lille dreng på 7 år, som i hvert fald har lavet en ønskeliste så lang, så lang. Selv har jeg ikke lavet nogen ønskeseddel, for jeg synes – ligesom mange andre voksne – at jeg har alt det, jeg skal bruge af ting og sager, og mere til. Men det er ikke fordi, jeg ikke har nogen ønsker. Jeg ønsker mig bare ikke ting, der kan købes. 

Ønsker, det er noget, alle mennesker har. Alle har noget, de går og længes efter. Og man tænker, at hvis bare man fik dét ønske opfyldt, så var ens lykke gjort. For børn kan det være: hvis bare jeg fik den nye Playstation, eller den nye iPhone. Voksne kan tænke: ”bare jeg fik drømmejobbet, eller drømmehuset, så var min lykke gjort.”Men det behøver ikke være ting, man ønsker sig. Det kan også være: ”bare far og mor ville finde sammen igen, så ville jeg være lykkelig for evigt”. Eller ”bare bedstemor blev rask igen, så ville jeg være lykkelig for evigt”.  Eller den blinde kan tænke: hvis bare jeg kunne få synet igen, så var min lykke gjort. Den ensomme kan tænke: hvis bare jeg fik en kæreste, så var min lykke gjort. Og så videre. 

Vi ønsker os hele tiden nye ting, og når vi får ét ønske opfyldt, så finder vi på et nyt, og sådan kan vi blive ved med at bevæge os fra ét ønske til det næste hele livet. Hvis der ligger sten på vores vej henimod at få et ønske opfyldt, så kan vi blive vrede eller bitre. Men det er heller ikke altid lykken at få alle sine ønsker opfyldt. Hvis vi får alt det, som vi har ønsket os, så finder vi som regel ud af, at det ikke gav os den forløsning, som vi troede, det ville. I hvert fald ikke i længden. 

Måske husker I historien fra Bibelen om Moses, der førte hebræerne ud af deres slaveri i Egypten. Det gør nogle af konfirmanderne nok i hvert fald. Mens hebræerne levede som slaver, tænkte de: ”Kunne vi bare slippe ud af dette slaveri, så var vores lykke gjort”. Og Moses kom og førte dem ud af Egypten. Og de sang og de dansede og var glade. Men de måtte vandre længe omkring i ørkenen, og de sultede og tørstede, og de tænkte: ”Kunne vi bare få vores sult og tørst stillet, da var vores lykke gjort.” Og Gud lod Moses slå vand af klippen og sendte dem manna fra himlen at spise, og deres tørst blev slukket og deres sult blev stillet. Men der gik ikke lang tid, før de klagede sig igen og sagde ”Vi er lede ved den elendige føde”, og begyndte at længes tilbage til Egyptens kødgryder. 

Filmstjernen Sophia Loren sagde engang i et interview, at hun havde fået alt i livet. Skønhed, Oscar-statuetter, succes, en god ægtemand, rigdom. Men, som hun sagde: ”I mit liv er der en tomhed, som det er umuligt at fylde”. Den erfaring er der flere og flere, der gør, her i vores rige og fredelige samfund. Men grundlæggende er menneskers natur den samme i det 21. århundrede, som den var på Moses’ tid. 

Det, jeg vil sige med dette, er:

Det er ikke altid lykken at få det, man ønsker sig. Men hvad så med at få det, som man ikke har ønsket sig? Kender I ikke det, når man får en overraskelse i julegave? Overraskelses-gaver kan være så mange slags. Nogle af dem smigrer os, fx hvis man får sådan en kop, hvor der står ”Verdens bedste farfar” eller ”Alle tiders moster”. Den slags gaver bliver de fleste glade for. Andre gaver kræver det lidt mere tålmodighed eller humor eller selverkendelse at tage imod. Fx hvis man får en slankekogebog eller en guide til at håndtere sin vrede. Så er det med at finde en grimasse, der kan passe. Hvis man smiler og siger pænt ”tak for gaven”, så har man jo på en måde også sagt: ”ja, du har ret – jeg er da også lidt for tyk og aggressiv.” Med andre ord: nogle gaver kan være svære at modtage, fordi at modtage dem er at indrømme, at man har fejl og svagheder, og at man har brug for hjælp. Det kan også være, du på et tidspunkt har været i økonomiske vanskeligheder, og en ven eller et familiemedlem er trådt til og har givet dig et pengebeløb i gave. Det kan også være svært at tage imod, fordi man er nødt til at æde sin stolthed i sig for at indrømme, at man har brug for økonomisk hjælp.

Barnet i krybben er sådan en overraskelses-gave, som vi ikke havde skrevet på vores ønskeseddel. ”Et barn er født os, en søn er os givet”, som jeg læste fra Esajas’ profeti for lidt siden. Jesus er gaven, vi alle sammen har brug for – svaret på vores dybeste længsel – men han er også en gave, som det kan være svært at tage imod.

Guds julegave til os, barnet i krybben, kræver i høj grad af os, at vi æder vores stolthed i os.  For at tage imod den sande julegave, er du nødt til at indrømme, at du er en skyldner, en synder. Du har brug for at blive frelst af nåde. Du har brug for at holde op med at tro, du kan styre dit eget liv, og at du selv kan fylde det hul i din sjæl, som Sophia Loren beskrev som ”en tomhed i sit liv”. Og ja, det er at bøje sig dybere i støvet, end nogen af os egentlig har lyst til. Men det er ingenting imod hvor dybt Gud selv har bøjet sig ned til os i sin uforståelige kærlighed til os. En kærlighed så stor, at han kalder os for ”sine børn”, selvom vi kun er hans skabninger. 

Den vældige Gud, evighedens Fader, Fredsfyrsten, lod sig føde i en stald julenat, for at betale den gæld, vi godt ved, vi skylder, hvis vi rigtig ser på os selv. Vi ved godt, at verden ikke er i de bedste hænder, hvis det er os mennesker, der skal styre den. Vi ved godt, at vi fejler og falder, selv når vi prøver at gøre det gode. For vi er kun mennesker. Men al vores skyld er Jesus kommet til Jorden for at betale – hvis vi vil give ham lov. Det er den gave, at Guds kærlighed til dig er så stor, at han selv lod sig føde til Jorden for at betale al din skyld. Når du forstår, hvor meget du har brug for den gave, og hvor stor en gave, det er, så flyder Guds kærlighed igennem dig og ud til alle mennesker omkring dig. Og det er derfor, man siger, at julen ikke bare er ønskernes og gavernes, men først og fremmest – hjerternes fest. 

GLÆDELIG JUL! Og husk nu at den varer helt til Helligtrekonger.