Man skal passe på med at læse for meget ind i situationer (og perfekte samtaler), men det lignede et afgørende øjeblik da Kongressens Formand og Demokraternes leder Nancy Pelosi blev spurgt om sin mening til at Formanden for Sikkerhedsudvalget Adam Schiff, havde valgt at læse sin egen tolkning, hvad han senere kaldte en parodi, af essensen af Trumps Perfekte Samtale op frem for den egentlige samtale. Pelosi svarede nemlig en forbløffet journalist fra ABC, at det var Trumps egne ord.
“I have a favor I want from you,” Schiff said while appearing to read from a paper. “And I’m going to say this only seven times, so you better listen good. I want you to make up dirt on my political opponent, understand? Lots of it, on this and on that.”
Pelosi havde givetvis ikke hørt Schiffs oplæsning – det er meget svært at forestille sig, at hun kunne tro at det var Trumps ord – og sikkert heller ikke fulgt den efterfølgende debat nøje. Hun antog nok at Schiff havde fulgt normal procedure og blot læst ‘transskriberingen’ op´, som en del af oplægget til dagens høring. Og derfra er det let for hende at antage at opstandelsen over Schiffs oplæsning er udtryk for alvorligheden af Trumps forbrydelse. Men at hun ikke var klar over, at Schiff ikke læste Trumps ord op, leder til den mistanke, at Schiff også bag lukkede døre, har foregøglet Nancy Pelosi og resten af det Demokratiske parti, at der rent faktisk var en sag, der kunne udnyttes politisk.
Det er selvfølgelig spekulation, men det kunne forklare, hvorfor Pelosi efter års gardering lod paraderne falde og indledte en Rigsretshøring, der udvikler sig stadigt mere katastrofalt for Demokraterne. Høringen i Sikkerhedsudvalget, forstået af omtalte Adam Schiff, bestod kun af andenhånds vidner og bekræftede, som Republikanerne slog fast igen og igen, at der ikke var tale om noget noget-for-noget i samtalen, at samtalen ikke fik indflydelse på den våbenhjælp (som Obama-administrationen ikke ville give til Ukraine af hensyn til forholdet til Rusland), at de to præsidenter har benægtet enhver sinister udlægning af deres telefonsamtale osv.
Faktisk bekræftede et par af vidnerne Trumps mistanke om Bidens korruption, da de selv havde været bekymrede for, om Biden og søns engagement i Ukraine, sagt med diplomaters ord, meget lignede en interessekonflikt, en bekymring de havde henvendt sig til Udenrigsministeriet med. Seertallene raslede ned og meningsmålingerne begyndte at svinge til præsidentens fordel. Adam Schiff, der efter at have erklæret Trumps Perfekte Telefonsamtale for en større forbrydelse end Watergate såede senere samme dag tvivl om en Rigsret overhovedet var besværet værd.
Men så blev det Nadlers tur til at forestå en høring, hvor Demokraterne havde indkaldt 3 eksperter, til at give deres begrundelse for en Rigsrets nødvendighed og gyldighed. Alle 3 var venstrefløjsaktivister. Den ene havde i kølvandet på Trumps sejr, skrevet flere forskellige artikler i diverse medier, med forskellige forslag til, hvad man kunne stævne Trump til en Rigsret for. En anden ville smadre patriarkatet og følte så stor væmmelse ved Trump, at hun krydsede gaden, hvis hun kom forbi en af hans (mange) bygninger. Alle tre gjorde et dårligt indtryk, hvor selvretfærdig vrede erstattede koncis ekspertise. Professor Pamela Karlan især, det var hende der ikke kunne være i nærheden af en Trump-ejendom, argumenterede således
When the President said “Do us a farvor”, he was using the royal we, there. It wasn’t a favor for the United States, he should have said ‘Do me a favor’. Because only Kings say ‘Us’, when they mean ‘me’.
Tankelæsning er en taber-tankegang, som Scott Adams påpeger, forstået på den måde, at man taber muligheden for at forstå virkeligheden. Hvis hun er selv er bevidst om, hvad hun siger, er der blot tale om sofisme. Mon ikke det er nyt for de fleste, at Trump bruger pluralis majestatis om sin person.
Men således var niveauet hele vejen igennem og det hjalp ikke på troværdigheden, da Karlan fyrede en åbenlyst indstuderet bemærkning om at ‘Trumps magt strækker sig til at navngive sin søn Barron, men ikke til at udnævne ham til Baron’. Det dumsmarte afslørede, hvad hendes manglende kontrol over sin harme allerede havde varslet, at hun var mere end villig til at anbefale en Rigsret imod præsident Trump uanset, hvilket grundlag man stillede op.
Republikanernes ene ekspert, Jonathan Turley, var også Demokrat, men først og fremmest ekspert, uden helt at være Alan Dershowitz. Han fremlagde, indigneret på retsstatens tænkning, en saglig argumentation for, at Demokraternes Rigsrets-proces og argumenterne bag den, i sig selv lignede magtmisbrug – En evig proces, søgende efter en forbrydelse. (selvfølgelig førte det til at han modtog en masse trusler fra venstrefløjen) Nadler selv, der ledte høringen, var ved at falde i søvn.
Og der er bare en dårlig stemning blandt Demokrater. Senator Cory Booker beskylder milliardæren og kandidaten (og hans gode ven, gennem flere år) Michael Bloomberg for racisme, for at bruge udtrykket ‘velformuleret’ om Booker (det er åbenbart et ord forbeholdt hvide). Repræsentant Al Green, der slet ikke er en del af Rigsrets-høringerne, beskyldte dem for at være et udtryk for racisme, da der ikke var en eneste sort ekspert indkaldt. Tidligere Vicepræsident og senator Joe Biden skosede vredt en vælger for at spørge ind til hans sønnens tilsyneladende interessekonflikt. Efterfølgende var der ved at opstå håndgemæng imellem Bidens vælgere. Pelosi skosede vredt en journalist, der spurgte til, hvor meget hendes had til Trump afgør hendes beslutninger. Det var lidt af et, hvor meget slår du dine kone spørgsmål, men det fulgte en pressekonference, hvor Pelosi legede med en ny begrundelse for at gennemføre en Rigsret, nu alt andet, var faldet fra hinanden. Med Breitbarts John Noltes summerende ord
So… It’s not the poll-tested bribery charge anymore.
It’s not quid pro quo anymore — because there can be no quid pro quo when Ukraine didn’t know it was supposed to quid, pro, or quo.
It’s not obstruction of justice anymore.
It’s not obstruction of Congress anymore — whatever the hell that made-up shit is…
It’s not a mean but accurate tweet anymore.
It’s not LOOK AT ALL THOSE RIBBONS THAT GUY’S WEARING ON TV anymore.
Pelosis nye begrundelse for en Rigsret er hvad, der det skete med Thor Petersen herhjemme, at tage en sætning ud af sin sammenhæng og derefter erklære den for en Forfatningsstridig. Og det er selvfølgelig desperationen, som taler, lokket ud i en sump hun hele tiden vidste at hun ville drukne i. Det er også desperation at Schiff har fået udleveret telefon-trafik mellem næstformanden for Sikkerheds-udvalget, Republikaneren David Nunes og Trump, Trumps private sagfører(!) og et par journalister, fra AT&Ts. Desperation og magtmisbrug.
Det er, som flere Republikanere har påpeget, en kamp mod tiden for Demokraterne. På mandag fremlægger Inspector General Michael Horowitz sin rapport om, hvad den Pulizer-pris vindende journalist John Solomon forventer at blive “a comprehensive catalog of what offenses, mistakes and oversights the FBI committed during one of the most politically polarizing investigations in recent history.”