Rendestenssproget flyder i en lind strøm, da det konservative folketingsmedlem Naser Khader henvender sig til undertegnede omkring klokken 01 i nat.
Udover diverse skældsord vælger Naser Khader at trække psykisk sårbare og patienter med fysiske skavanker med ind i sin tirade af eder og forbandelser mod undertegnede.
Det er uværdigt som Naser Khader at bruge patienters tilhørsforhold til ‘psykologer’ og ‘plastikkirurger’ mod ens politiske kolleger. De patienter har fortjent bedre. Og den slags sprog, som Naser Khader betjener sig af på Facebook, hører muligvis hjemme i en politisk debat i Mellemøsten. Men ikke i Danmark.
Personligt skal jeg nok klare det underlødige sprog fra Naser Khader.
Når det er sagt, så er det forståeligt, at Naser Khader reagerer kraftigt og emotionelt. Jeg har belyst, at to navngivne kvinder fra Naser Khaders familie er medlemmer af Islamisk Stat. Det ene familiemedlem er fængslet i Danmark, men kan forventes løsladt næste år.
Den anden IS-kvinde fra Naser Khaders familie er stadig efterlyst, og alt peger på, at hun er det næste medlem af Islamisk Stat, der sætter sine fødder i Københavns Lufthavn. En kvinde Naser Khader har kendt, siden hun var et lille barn.
Dermed er sagen selvfølgelig personlig for Naser Khader, men sagen er også meget relevant og vedkommende for den danske befolkning, som Naser Khader betjener som folkevalgt på tinge.
Navnene på IS-kvinderne (Al-Amina Hiba Al-Mansi og Aya Al-Mansi) – og det faktum at hele to kvinder fra Khaders familie er medlemmer af Islamisk Stat – er ikke tidligere blevet fortalt offentligt.
Naser Khader har ret, når han fortæller, at han tidligere har fortalt om detaljer i sagen. Det sker tilbage i 2017. Men meget er sket siden, og pressen samt Naser Khader har været tavs om hans og familiens rolle lige siden. (Undertegnede har, fair som jeg er, citeret Naser Khader med årstal i min gengivelse af den islamiske radikalisering i Naser Khaders familie)
Når der har været stille siden 2017, er det, fordi Naser Khaders pludselige åbenhed om sin families skæbne for to år siden var en del af en presse- og mediestrategi. En spindoktors håndværk.
Hvis man som politiker går ud og fortæller historien, så kan man kontrollere fortællingen og efterfølgende få fred fra pressens repræsentanter. Og det var lige præcist det, der skete.
Naser Khader fortalte en smule og fik fred fra pressen.
Sidenhen blev et af Naser Khaders familiemedlemmer sidste år dømt og fængslet for at støtte terrorbevægelsen Islamisk Stat. Ved den lejlighed fik Naser Khader fred og ro fra pressen. Selvom det ellers synes at være en pikant historie, at en folketingspolitiker er i familie med en dømt terrorist.
Mine følgere skal vide, at Naser Khader har et personligt og venskabeligt netværk med nogle af de mest magtfulde spindoktorer, journalister, redaktører og kommunikationsfolk i Danmark. Derfor får Naser Khader god rådgivning, når sagerne er ved at hobe sig op. Og han får ofte fred fra pressen, når hans ‘dårlige sager’ burde komme frem i lyset.
Problemet er, at Naser Khader IKKE fortalte hele sandheden om IS-kvindernes radikalisering – og sin muslimske familie (i 2017, red.). Det vil jeg fortælle mere om de nærmeste dage.
Lad mig sige det klart. Det glansbillede, som Naser Khader tegner af sin radikaliserede familie, er IKKE det samme billede, der er kommet frem i danske retssale.
Naser Khader fortæller om sin familie som værende nærmest ‘uheldsramt’ af ydre omstændigheder, der er skyld i radikaliseringen af de to unge kvinder, der bliver medlemmer af Islamisk Stat.
Naser Khader beskriver den del af sin familie som “sekulære” og dermed meget lidt muslimske og religiøse. Dette udsagn stemmer IKKE overens med virkeligheden. Og det vil mine følgere kunne læse de følgende dage.
Undertegnede har stor medfølelse med Naser Khader, der er i en meget prekær og følsom situation – rent familiemæssigt. Men jeg må også sige, at der er en side af Naser Khader, som den brede befolkning ikke kender. Den vil undertegnede gerne fortælle mere om.
Det er kun rimeligt, når man som Khader er et af de 179 folketingsmedlemmer i Danmark. Samtidig med at den ukritiske presse behandler den konservative politiker med fløjlshandsker.
Problemerne med radikaliserede muslimer på dansk jord er massive. Og ja, Naser Khader råber op og erklærer, at han “talte med PET” om sine radikaliserede familiemedlemmer. Men var det nok? Og skete det i tide?
Naser Khader burde af alle kunne se, hvor galt det er gået med hans familie. I stedet skyder Naser Khader på budbringeren af historien – undertegnede.
De næste dage vil med stor sandsynlighed bringe et stort pres på undertegnede fra Khaders politiske kollegaer og de presse- og kommunikationsfolk, som Naser Khader kender så godt. Men måske burde Khader for én gangs skyld vende det anklagende projektørlys mod sig selv?
Når du har magt – skal du ikke have fred. Beklager, Naser Khader.
(Læs om Naser Khaders radikaliserede familie her)
Se også
Muslim bag dødstrusler med håndgranat: Danske myndigheder lod ham flygte til Irak