Politiadvokat Zubia Arooj Kiani procederer sager i Oslo tingsret iført hijab. – Helt fint, siger hendes arbejdsgiver Politiets Udlændingeenhed, som ikke svarer på om man ser nogen principielle indvendinger.

Ingen regler forbyder brug af hijab i retten, ifølge Politiets udlændingeenhed (PU).

Politienheden vil ikke svare på Documents spørgsmål, om man ser principielle betænkeligheder ved at repræsentanter for politiet flagger deres religiøse overbevisning i retten. Det er uvist om niqab og burka også kan tillades, heller ikke vort spørgsmål om dette blev besvaret.

Sagerne, politiadvokaterne i PU fører for retten, handler om hvorvidt der foreligger grundlag for at internere en person for at sikre gennemførelse af udlændingemyndighedernes vedtagelse. PU kan pågribe og begære personer interneret i udlændingesager efter udlændingeloven.

Document stillede følgende spørgsmål til PU´s leder Arne Jørgen Olafsen:

– Er det i tråd med Politiets Udlændingeenheds generelle holdning at politiadvokater optræder med religiøs hovedbeklædning når de procederer for tingsretten?

Leder for juridisk seksjon Kristel Lee Høgslett svarer specifikt om hijab, selv om spørgsmålet gjaldt religiøs hovedbeklædning generelt:

– PU forholder sig til lovgrundlaget, og så vidt vi kender til findes der ingen regler som forbyder brug af hijab i retsmøder. Spørgsmålet blev forelagt for Politidirektoratet i 2015, som den gang lagde PU´s forståelse af lovgrundlaget til grund, skriver hun i en e-post.

Tavshed fra Politidirektoratet

Document har stillet to generelle spørgsmål til Politidirektoratet:

Hvilke regler gælder med hensyn til at bruge hijab, kippa eller andre religiøse markører i kombination med politiuniform?

Gælder de samme regler eventuelt også når politifolk optræder i civil, men i en officiel rolle – f.eks. når politiadvokater procederer sager i retten?

Spørgsmålene blev stillet skriftligt 11. oktober. Til trods for rykkere har vi endnu ikke modtaget svar.

Domstolsadministrationen: Ingen regler

Ifølge Domstolsadministrationen er der ingen regler som regulerer om anklager kan have religiøse symboler på ved retsmøder.

«Der findes ingen speciel regulering af dette. Den såkaldte kappeforskrift. F23.06.1995 nr. 577 har regler om brug af retskapper m.v. ved domstolen. Men den siger kun noget om hvornår der skal bruges kappe i retten og hvordan den skal se ud», skriver Iwar Arnstad ved Domstolsadministrationen i en e-post til Document.

Ophedet politihijab-debat

I 2009 var der en ophedet debat om hijab og politiuniform. Regeringen Stoltenberg ville åbne for at tillade hijab som del af uniformen, men forslaget mødte kraftig modstand

Daværende politidirektør Ingelin Killengreen havde anbefalet Justitsministeriet at ændre uniformsreglementet så hijab blev en del af uniformen. Justitsminister Knut Storberget var enig, og i januar 2009 gik han ind for en ændring.

VG publicerede hemmeligholdte protokoller fra en regeringskonference 29. januar som viste at regeringen allerede da besluttede at bede Politidirektoratet om at ændre uniformsreglementet.

Men da Justitsministeriet 4. februar skrev en pressemeddelelse om at uniformsreglementet skulle ændres «så at der gives anledning til brug af religiøs hovedbeklædning sammen med politiuniformen» skabte det en storm af kritik. To uger senere kapitulerede Storberget: udredningen blev standset og sagen blev lagt bort.

På flugt fra religiøs forfølgelse

Nogle af dem PU´s advokater møder i retten kan være flygtet fra religiøs undertrykkelse. Det er en kendt sag at mange kristne er flygtet fra forfølgelse i blandt andet Mellemøsten. De risikerer at møde en repræsentant for den norske stat, en politiadvokat, som er iført en tydelig islamisk markør i retten.

Når vi spørger om PU synes dette er uproblematisk, svarer Høgslett at « der ikke er retsligt grundlag til at begrænse opgaver som ligger hos politiadvokaterne i PU udelukkende på grund af religiøse tilhørsforhold. Vurderingen understøttes af Politidirektoratets tilbagemelding i 2015. Vi har heller ikke modtaget tilbagemeldinger fra domstolen som tilsiger en fornyet vurdering.»

Vi stillede yderligere to spørgsmål:

– Ser PU overhovedet ingen principielle betænkeligheder ved at repræsentanter for anklagemyndigheden tydeligt flagger deres religiøse overbevisning i retten?

– Kommenteret ovenfor.

– Hijab er altså fint, men går der en grænse noget sted? Hvad med ansigtsdækkende beklædning som niqab og burka?

– PU har vurderet de retslige sider af om der findes forbud mod eller begrænsninger knyttet til brug af hijab for politiadvokater (uden uniform) i retsmøder.

Dedikeret muslim

Kiani er ikke «bekvemmeligheds-muslim». I august i fjor varslede hun at hun skulle på haji; pilgrimsrejse til Mekka.

Zubia Arooj Kiani blev i 2004 som 16-årig interviewet af Drammens Tidende. Hun siger at hun « kan lide planerne om en islamisk skole i Drammen».

Kiani «tager både skole og religion alvorlig, og skulle gerne være gået de sidste år før juristuddannelsen på en islamisk skole».

– Jeg har ingenting negativt at sige om skolen jeg går på nu. Men jeg kunne alligevel godt tænke mig at gå på en muslimsk skole. Det ville blandt andet gøre det lettere at bede i skoletiden, mener norsk-pakistanske Zubia A. Kiani.

Udgangspunktet var at stiftelsen Urtehagen havde søgt om at få lov til at starte både en islamisk grundskole og en videregående skole i Drammen.

Zubia ser kun fordele ved en islamisk skole, «hovedårsagen er at religionen er blandt det aller vigtigste i hendes liv», skriver DT/BB.

– Man ville nok ikke blive sat op mod de samme problemstillinger i en muslimsk skole som i en norsk skole, og referencerammerne ville være anderledes. Om man for eksempel skulle diskutere kriminalitet, ville man også have set på hvad koranen og islamske skrifter siger om dette, tror hun.