Luften er tyk af racismeanklager, da en af Enhedslistens kandidater – lokalpolitikeren Marcus Irritum Rigenstrup – går amok i politisk chikane og tvinger en kvinde med indvandrerbaggrund ud i arbejdsløshed.
Den hadske aktion koster politikeren Anahita Malakians fra Nye Borgerlige sit arbejde. Og det hele ender med stenkast og knuste ruder hos Anahita Malakians’ arbejdsplads – burgerrestauranten The Barn. Enhedslistens Marcus Rigenstrup deltager i den grove chikane, der ikke hører hjemme i et demokrati.
I dag er den enlige mor Anahita Malakians arbejdsløs, og alle fingre peger mod Enhedslisten og partiets antidemokratiske metoder.
Enhedslistens Marcus Rigenstrup opdager i efteråret 2019, at Nye Borgerliges folketingskandidat Anahita Malakians har landet et job som bestyrer på en burgerbar i Københavns Nordvestkvarter.
Det vil Enhedslistens byrådskandidat Marcus Rigenstrup ikke finde sig i. Politiske modstandere af Enhedslisten må ikke have et job og tjene til dagen og vejen. De skal helst kunne udskammes som sociale tabere.
“Ingen platform for racisme. Heller ikke i restaurationsbranchen!”, skriver Marcus Rigenstrup. Marcus Rigenstrup sender en falsk anmeldelse om burgerbaren ‘The Barn’, hvor Anahiata Malakians arbejder. Målet er at lukke spisestedet eller tvinge Anahita Malakians ud i arbejdsløshed.
Marcus Irritum Rigenstrup er kandidat i Enhedslistens afdeling i københavnerforstaden Glostrup. Her bliver Marcus Rigenstrup valgt til at repræsentere Enhedslisten ved kommunalvalget i 2017. Det bliver dog ikke til en plads i byrådet i 2017, da den unge politiker får knap tre procent af Enhedslistens stemmer.
Den chikaneglade Marcus Rigenstrup er et højt værdsat partimedlem, der også har fået ansvaret for de økonomiske midler i Enhedslistens lokalafdeling.
I foråret 2018 kalder Marcus Rigenstrup Danmarks nuværende statsminister Mette Frederiksen for en ‘klasseforæder’. Revolutionen og opgøret med partiets modstandere er en stor del af Enhedslistens værdisæt.
Marcus Rigenstrup er aktiv i Enhedslistens ungdomsafdeling SUF (Socialistisk Ungdomsfront), der ofte er blevet forbundet med anarkisme, revolutionstanker og udemokratiske metoder. SUF har også tætte forbindelser til Antifascistisk Aktion / AFA – der i daglig tale omtales som Enhedslistens tæskehold.
Et af Marcus Rigenstrups politiske forbilleder er partikollegaen Johanne Schmidt-Nielsen, der ligeledes har trådt sine politiske barnesko i SUF – Socialistisk Ungdomsfront. I 2006 var Johanne Schmidt-Nielsen indblandet i grov chikane, da ‘dronningen af Enhedslisten’ hældte 200 kilo pasta og 40 liter ketchup ud over trappen til Finansministeriet. Få dage efter gentager Johanne Schmidt-Nielsen hærværksaktionen foran endnu en offentligt bygning.
Johanne Schmidt-Nielsen bliver anholdt og fængslet i forbindelse med hærværket på Finansministeriet, og hun straffes efterfølgende for brud på den offentlige orden. Året efter bliver Johanne Schmidt-Nielsen valgt ind i folketinget for Enhedslisten.
Hærværk og udemokratiske metoder betaler sig på venstrefløjen. I sommeren 2015 tager Marcus Rigenstrup en selfie med Enhedslistens daværende partileder Johanne Schmidt-Nielsen. De to røde partikammerater står sammen på den omstridte Blågårds Plads midt i indvandrerghettoen Nørrebro.
Marcus Rigenstrup er åbenlyst inspireret af Johanne Scmidt-Nielsen, der blev fængslet og straffet for udemokratiske metoder. I dag viderefører Marcus Irritum Rigenstrup den tvivlsomme tradition med politisk chikane, der er et kendetegn for Enhedslistens politikere.
Enhedslistens toppolitikere har været tavse i sagen om hærværk og chikane mod Nye Borgerliges Anahita Malakians. Det er der måske en god grund til, når Enhedslistens lokalpolitiker deltager aktivt i chikanen.
(Mere om hetzen mod The Barn og Anahita Malakians her)