TV2 Fyn har mere om budgetforhandlingerne i Odense Kommune – Forslag: Brug pengene fra torsdagskoncerter, julemarked og pigegarde til kultur i Vollsmose.
“På længere sigt skal bydelen også styrkes med en kunstgræsbane, et fritidshus, et børnekulturhus og en verdensfestival, hvor alle byens foreninger inviteres til at deltage. …
I første omgang lyder prisen for de tre initiativer på 1,2 millioner kroner, og forvaltningen foreslår, at de nye tiltag i Vollsmose finansieres ved at finde pengene i budgettet fra HCA Julemarked, Torsdagskoncerterne og fra budgetet til byens tre musikkorops, som omfatter Odense Skole- og ungdomsorkester, Odense Tambourkorps og Odense Pigegarde.
De tre musikkorps får årligt omkring 360.000 kroner tilsammen, og hvis tilskuddet ryger, så vil det betyde lukning for et eller flere af de tre musikkorps.”
Er dette Utopia?
Det her minder om det fremtidsalternativ Eva Agnete Selsing skitserer i Berlingeren: – Vi er kun lige ved begyndelsen – ender vi som Balkan, Libanon eller Utopia?
Internationalistens og liberalerens feberfantasi. Det multikulturelle drømmesamfund, hvor vi lever i lyksalig samhørighed med islam, forenet af universelle værdier, som alle respekterer og elsker. Hvor man spiser humus den ene dag og ramen den næste. Hvor salafistgevandter og jakkesæt og korte kjoler hygger sig sammen, og alle er trygge. Hvor vi hver dag nulstiller gårsdagens erfaringer, så vi kan være tabula rasa i hovedet. Hvor alle fordomme og generaliseringer er udrenset og erstattet af inkluderende, liberal åbenhed, der på magisk vis får de voldelige islamiske elementer til at opføre sig som mønsterborgere. Hvor det nationale er elimineret til fordel for en imperial superstruktur, der sikrer fred og fordragelighed og billig arbejdskraft til de virksomheder, hvis loyalitet ligger i det, der skinner.”
Tror forvaltningen selv på deres planer? Eller forsøger de febrilsk at holde virkeligheden stangen? Det vi allerede ser vokse frem:
Det ene er eks-Jugoslavien-modellen. Hvor spændinger mellem det kristne og det muslimske samfund ender i borgerkrig. Hvor problemerne forbliver uløst i så lang tid, at de eskalerer til den værste konflikt mellem mennesker.
Det andet scenario er Libanon. Hvor det kristne samfund efterhånden fortrænges af islam til lyden af ødelæggelse. Endnu en forfærdelig tanke.