For nogle år siden var det udelukkende om Rusland, vi anvendte begrebet oligarki. Det var en smule nedladende.

Nu er det i Vesten begrebet synes relevant. Hvad er der sket?

Det er den såkaldte højrepopulisme, der har sat eliten i relief. Eliten er blevet nødt til at vise sit sande ansigt. Ikke mindst har det været afslørende at Big Tech har vist sig som et orwellsk monster, der nu ikke lægger skjul på sit undertrykkende, autoritære ansigt.

To hændelser har sat skræk i Eliten: Brexit og Trump. I begge lande kæmper eliten mod henholdsvis Boris og Trump.

Det er afslørende at danske dagblade åbenlyst angriber dem begge.

Berlingeren og Jyllands-Posten er lydige lejesvende for Merkel, Juncker, Jeff Bezos og Nancy Pelosi. Det er samarbejdspolitikken i ny form: At ofre den nationale identiet og selvstændighed for at få lov til at sidde med ved de riges bord.

Dansk presse er antinational i sin propaganda mod Trump og Boris.

Offentligheden får ikke at vide, hvad der står på spil: En korrupt politisk elite vil knægte folkeviljen med alle midler. De gør det på vegne af en global elite, der er blevet ufatteligt rig.

Den nationale suverænitet truer deres ”modus operandi”, deres måde at agere på.

Globalismen har iklædt sig demokratiets fraser. Men resultatet er det stik modsatte: Det er et økonomisk system baseret på udbytning, der sker en udhuling af sproget. Ordene betyder det stik modsatte af hvad de siger: Demokrati betyder oligarki, fåmandsvælde.

Den her udvikling er gået ufattelig hurtigt. På bare 25 år er Vesten ændret totalt.

Borgerne må være hurtige, hvis de skal forstå hvordan magten er taget fra dem. Internettet har været deres vigtigste redskab. Det anvendes nu som et værktøj mod dem selv, til overvågning og censur.

Mette Fredriksen sagde før valget at hun aldrig vil gå tilbage til den gamle linje i indvandringspolitiken. Hvad sker der? Først dømmer EU-domstolen i favør af et tyrkisk par, der alligevel får ret til familiesammenføring i Danmark. Der står 8.000 andre i kø for at følge efter.

Regeringen vedtager så en bevilling på 500 millioner til fattige børnefamilier, dvs. hovedsageligt indvandrere. Man tror at penge vil løse kulturelle problemer. Det forholder sig stik modsat.

Juristerne kommer frem til at familierne, der står til udvisning på Kærshovedgaard og Sjælsmark, måske ikke kan sendes hjem. Igen er det konventionerne der står i vejen.

Aktivisterne har fri bane: De samler migranter op i Middelhavet og indenrigsministrene fra Malta, Italien, Frankrig og Tyskland laver en model for fordeling og vil tvinge resten af EU-landene til at deltage.

Over hele linjen arbejder man aktivt på at dekonstruere nationalstaten og tilliden i samfundet. De politikere, der forsøger at stå imod retter man svinske kampagner mod. som Berlingeren svinede Boris Johnson til onsdag.

Der findes ingen sans for storhed og heltemod, kun en systematisk nedbrydning.

Man skulle tro at Boris og Trump ville aftvinge en vis respekt. I stedet driver medierne systematisk desinformation.

Det er ment til at tage modet fra folk. Kampagnerne er bevidst rettet mod mennesker: De skal ikke tro at nogen er i stand til at kæmpe mod Magten og komme fra det med livet i behold.

Men oligarkiet er sårbart. Det er bygget på løgn og bedrag.

Det gælder om at holde hovedet koldt.

Boris og Trump kæmper på hver sin side af Atlanterhavet. Hvis de vinder vil de udgøre en formidabel akse.

Det forstår oligarkerne i Europa og USA, derfor kaster de sig ind med fuld kraft for at forhindre dem i at finde sammen.

Det er skammeligt at danske dagblade deltager i krigen på oligarkernes side.