Mads Kastrup kommenterer seneste angrebsflanke fra det kulturmarxistiske overdrev i Ekstra Bladet – Når de kloge opfører sig som idioter.
“Fra institut for Kunst- og Kulturvidenskab har man udsendt mail, hvor instituttets undervisere blandt andet får besked på, at de bør undgå at sige ’han’ eller ’hun’ til deres studerende.
’Undgå at samle/anråbe de studerende med kønnede betegnelser, såsom: damer/piger eller gutter/drenge,’ skriver institutlederen og studielektoren dertil i mailen.
Institutleder Mette Sandbye udtaler til Uniavisen, at instruksen skyldes, at der mangler retningslinjer for, hvordan man undgår situationer, ’hvor non-binære og transpersoner ikke føler sig inkluderet’, som avisen skriver.
… Politisk korrekthed og herunder krænkelseskultur er en form for fascisme. Det ved folk, der er knap så svage i ånd og tanke som institutledere og rektor på Københavns Universitet.
Historie, lærdom og sprog forsøges saneret i en bestræbelse på at skjule virkeligheder, man ikke bryder sig om, eller som individer finder degraderende. Sproget må ikke røbe en virkelighed, der er ubekvem i forhold til, hvordan en gnidningsfri verden skal se ud. …
Man kan være belæst uden at være begavet.“