Foto: MortenZdk, Creative Commons Attribution-Share Alike 4.0 International
Jeg iler med at indrømme, at jeg ikke havde forestillet mig muligheden af, at den nordjyske stemmesluger (28.420 personlige stemmer ved folketingsvalget i 2019) ville få nogen fremtrædende plads i Venstre. Men nu ser hun ud til at blive partiets næstformand – tilmed anbefalet af den kommende formand, Jakob Ellemann-Jensen.
Den sidstnævnte har stået for en ganske anden indvandringspolitik end Støjberg. Man får nærmest indtrykket af, at unge Ellemann betragter hele balladen som et irritationsmoment. En af hans første udtalelser efter at have meldt sit kandidatur er da også, at han ikke ser noget behov for flere stramninger. Den stille islamisering bekymrer ham ikke, blot folk ville holde op med at tale om den.
Det er næppe Inger Støjbergs linje, så det skal blive spændende at se, om hun nu stikker piben ind som modydelse for den fine post. Spørgsmålet er, om hun ikke bare skal tjene som en populær frontfigur, der skal vise “bredden” i partiet, men uden nogen reel indflydelse.
Den nye Ellemann ligner ikke en mand, der tåler modsigelse.