En politibygning i Linköping blev i nat totalskadet og vinduer i nærheden knust da politiet detonerede en mistænkelig genstand inde i myndighedens lokaler for beslaglagt gods. Ingen mennesker blev skadet, og ingen er pågrebet.
I henhold til Aftonbladets kilder drejede det sig om plastisk sprængstof og søm, som nogen havde gemt under sædet på en stjålet knallert.
Bombegruppen blev straks tilkaldt, da det hele blev opdaget ved 13-tiden mandag, og lige før midnat blev detonationen udløst af bombegruppen – efter at et stort område var afspærret, sygehuset sat i kriseberedskab og flere mennesker evakueret fra deres boliger til en kirke i nærheden.
Eksplosionen blev kraftigere end det politiet ser ud til at have forventet:
Var det en kontrolleret sprængning?
– Det var bomberydderne som udløste det, men det var ikke helt planen at det skulle blive en så kraftig detonation. Vi havde dog taget højde for det, hvilket vi kan konstatere nu var godt at vi gjorde, siger pressetalspersonen Erik Terneborn.
Eksplosionen kunne høres og røg ses på lang afstand.
– Jeg var lige kommet hjem og ville gå ind og lægge mig da det smældede. Man undrer sig over, hvad det er som foregår, sagde et vidne til Aftonbladet om natten.
Expressen skriver:
Detonationen mærkedes af mange i Linköping, flere vågnede ved den. En perso, som bor i nærheden, beretter for Expressen hvordan han hørte et dybt smæld og at hele huset rystede.
– Det føltes som en kraftig jordrystelse. Hele rummet bevægede sig og vibrerede kraftigt, siger personen.
Han beskriver røgen fra pladsen som et ”tungt dække” over de nærliggende huse.
Billeder fra pladsen viser også tyk røg ovenover bygninger i Linköping. En person siger at detonationen oplevedes som en trykmur.
Ifølge Expressen blev 170 personer evakueret, og i alt 3000, herunder personer i en omsorgsbolig, berørt i forbindelse med detonationen. Klokken 2 om natten kunne de evakuerede tage hjem igen.
Linköping var også i juni åsted for en eksplosion, den gang i et boligområde, som skadede både mennesker og ejendom.