Donald Trump har besluttet at ‘immigranter på offentlige ydelser fremover ikke kan få ‘permanent opholdstilladelse og statsborgerskab. Noget der ifølge Ritzau vil ramme ‘millioner af latinamerikanske immigranter’. Man skulle tro at det var en selvfølge, at udefrakommende som et minimum var økonomisk selvforsørgende, men nej – det er problematisk må man forstå. Herunder en afskrift af et indslag i 18-Radioavisen (fredag d. 9. august), hvor det problematiseres at illegale indvandrere betragtes som… illegale indvandrere.

Ikke en væsentligt historie for Danmark, men ren følelsesporno, der skal gøde jorden for det kommende præsidentbesøg. Indslaget varer 90 sekunder, men det er i praksis en 2019-udgave af Orwells ‘To minutters had’.

Nyhedsvært, Radioavisen: Og så videre til USA, hvor immigrationsmyndighederne midlertidigt har løsladt 300 af de næsten 700 illegale immigranter, der blev løsladt tidligere på ugen i sydstaten Mississippi. Det sker efter massive protester.

Frank Nellemann, Radioavisen: (Grædende pige) – Lad min far blive fri, ligesom alle andre, græder Magdalena her. Hendes far blev arresteret af agenter fra immigrationsmyndighederne. I alt ble 180 immigrantarbejdere fra Latinamerika arresteret på syv kyllingeforarbejdningsanslæg i Mississippi. Det blev de fordi de ikke havde ID-papirer eller tilladelse til at opholde sig i USA. Derfor anses de for at være illegale migranter. Så de blev ført til et militært hangar uden at deres børn, som Magdalena, ved hvornår de ser dem igen. Både demokratiske politikere og menneskerettighedsgrupper kalder arrestationerne onde og umenneskelige, og skadelige for de anholdtes børn. (Grædende pige) – De spanske mennesker gør ikke noget slemt, de stjæler ikke, siger en grædende Magdalena. Det er ikke retfærdigt, at de bare gik ind på fabrikken, og anholdt vores fædre. Men præsident Trump har sagt, at de millioner af illegale immigranter som har fundet vej til USA, skal ud af landet. En af de demokratiske præsidentkandidater Kamala Harris, skriver på Twitter, at Trump bruger børnenes liv i et politisk spil.

To minutters had’ i Michael Radfords filmatisering af Nineteen Eighty-Four, 1984; Foto:YT

“In the novel Nineteen Eighty-Four (1949), by George Orwell, the Two Minutes Hate is the daily, public period during which members of the Outer Party of Oceania must watch a film depicting the enemies of the state, specifically Emmanuel Goldstein and his followers, to openly and loudly express hatred for them. The political purpose of the Two Minutes Hate is to allow the citizens of Oceania to vent their existential anguish and personal hatreds towards politically expedient enemies: Goldstein and the enemy superstate of the moment. In re-directing the members’ subconscious feelings away from the Party’s government of Oceania, and towards non-existent external enemies, the Party minimises thoughtcrime and the consequent, subversive behaviours of thoughtcriminals.“