Som Document tidligere har meldt, blev der i Sverige for nylig igangsat en intens brandslukning efter at der blev lagt billeder op af klimaaktivisten Greta Thunberg iført en Antifa T-shirt. Som vi skrev dengang, så er vi nok så sikre på at en 16-årig pige med Asperger ikke er klar over hvilken slags organisation Antifa er, og at der er nogle andre bag som styrer henne.
At Klima-Greta var iført en Antifa-T-shirt, var ikke en tilfældighed. Begge hendes forældre, skuespilleren Svante Thunberg og operasangeren Malena Ernman, har ladet sig afbilde i tilsvarende antræk. Og de ved udmærket godt hvad Antifa er.
I den tweet som Klima-Greta slettede, stod følgende:
New track from the @the1975 out today and I’m in it! So happy to collaborate with this great people. All our income from this track titled The 1975 – which will be the opening track on their upcoming album – will go to @ExtinctionRebellion. Time to rebell!
Og hvad er så Extinction Rebellion?
Organisationen er kun lidt over et år gammel, og har som målsætning at standse klimaudslippene med såkaldt ikke-voldelige midler. De er alligevel ikke veget tilbage fra anden form for kriminalitet, blandt andet blev det planlagt at standse flytrafikken på Heathrow udenfor London med droner. Og flere aktioner planlægges – blandt andet den 24. august i Malmø mod et endnu ikke offentliggjort mål. Afstanden fra denne organisation og til Antifa synes ikke at være stor.
En af grundlæggerne af Extinction Rebellion i Sverige er den tidligere straffede anarkist Jonathan Pye. Som led i planlægningen af nye aktioner har han budgetteret med hvilke bøder aktionisterne vil blive pålagt ved fremtidige ulovlige aktioner. Dette er beregnet til minimum SEK 5.700 pr. person dersom man ikke tjener over SEK 20.000 pr. måned. Med en månedlig indtægt på SEK 40.000 vil der blive pålagt 60 dagbøder dvs. SEK 25.800 pr. person pr. blokade.
Til dette behøves der selvsagt penge.
I følge Greta Thunberg selv tager hun ikke noget for sine taler, og indtægter fra bøger og priser går til velgørenhed. Hvilke velgørende organisationer som nyder godt af hendes gavmildhed, oplyser hun ikke, men det er næppe Frelsens Hær.
Med de bøder, som aktionisterne i Extinction Rebellion vil pådrage sig ved fremtidige ulovlige aktioner, vil en Nobels Fredspris komme belejligt.
.