I sit nyhedsbrev fra 30. juli giver Pernille Vermund regeringen og dens venstreorienterede støtter et skud for boven.
Her er et uddrag:
“Regeringens beslutning om at importere et antal ’særligt udsatte og behandlingskrævende’ flygtninge er udtryk for noget af det værste i den asyl- og nødhjælpspolitik, som venstrefløjen er eksponent for.
Morten Østergaard tudede os gennem hele valgkampen ørerne fulde med ’et opgør med symbolpolitikken’. Og hvad gør han så? Leverer på den værste omgang feel-good-do-bad symbolik, man kan forestille sig.
Og Socialdemokratiets integrationsminister Mattias Tesfaye, som jeg faktisk havde større tiltro til, fører velvilligt beslutningen ud i livet.
Det skuffer mig. Jeg havde håbet på, at med Tesfaye på posten ville fornuft og rationalitet have lidt bedre vilkår. Det blev så ikke i denne omgang.”
Pernille Vermund er næppe alene med den vurdering. Hundredtusinder stemte socialdemokratisk i den tro, at partiet havde fortrudt gamle dages letsindighed og nu ville opføre sig ansvarligt. Men ak!