Det er en dyb symbolik i at avisen der gik foran med karikaturtegningerne, i dag forsvarer retten til niqab. Foto: Kvinder i Dialog/Faebook.

Det er ett år siden burkaloven og Jyllands-Posten benytter anledning til å sole sig i sin egen fortræffelighed: I et liberalt samfund møder man uenighed med argumenter og ikke lovforbud.

Det skriver avisen selv om den innleder med at flere mulimske lande har indført forbud mod fuld tildækning. Hvad kan det komme af, spørger avisen og tør ikke håbe på at det er en islamsk reformation på vej.

I Tunesien, Tchad og Marokko er burka- og niqabforbuddet i det offentlige rum trådt i kraft, og Cameroun og Senegal har bebudet et snarligt forbud. I Marokko er man gået så vidt som til at gøre produktion og salg af disse beklædningsgenstande strafbar.

Forklaringen er en helt anden. Forbudene er et svar på en nødsituation. Disse lande kender ekstremismen og ved at der hvor niqab breder sig følger ekstremismen i dens fodspor. Man kan finde korrelation mellem frekvensen af hijab, abaya og niqab og forekomsten af salafisme og jihadisme.

Det kræver ingen stor indsats at forestå, kun almindelig sund fornuft.

Men den har Jyllands-Posten givet på båden. Avisen er ikke en gang en skygge af sig selv. Den har svigtet de idealer der fik den til at forsvare ytringsfriheden i 2005/2006.

Jyllands-Posten svigter idealene fra den gang i den grad at man kan si det ikke er noget tilbage. Nå legitimerer avisen overgivelsen af Danmark til islam. Intet mindre.

Det sier noget om hvor svage dagens journalister er. Dette er et stykke Danmarks-historie. Fra stolthed over at have stået op for ytringsfrihed og frihed, mod islamsk diktat og vold, har avisen kapituleret. Den spiller overlegen sofistikeret. Men har i virkeligheden udraderet sig selv og sin egen tradition.

Hvilket tab for Danmark.

Burkaloven i Danmark har en tvivlsom virkning