Maskerede iranske specialsoldater firer sig ned på dækket af Stena Impero. Briterne var blevet tilbudt eskorte, men afslog.

Boris Johnson overtager et land i politisk krise, både i forhold til EU og med en krise i forhold til Iran. Det meget opreklamerede “special relationship” er ikke hvad det var og det er ikke USA’s skyld.

Trump-administrationen skal have tilbudt Storbritannien militær eskorte gennem Perserbugten, men briterne afslog. Det siger noget om hvor virkelighedsfjern Mays regering er. Den kunne ikke forestille sig at Iran ville kapre et britisk skip med kommandosoldater som rappellerede ned på dækket fra en helikopter.

Udenrigsminister Jeremy Hunt kan ikke have styrket sine aktier som rival til Boris Johnson. I weekenden sagde han at briternes svar til iranerne kom til at blive “considerate and robust”. Det er rent spil for galleriet.

Briterne har slanket sin marine så de ikke længere har nogen seriøs magt at stille op med. Dermed bliver truslerne tomme.

Men det værste er den mentale nedrustning. Briterne mangler viljen til at slås. De gjorde en god indsats i Helmand-provinsen i Afghanistan, men er nu helt afhængig af amerikansk støtte.

Det hjælper ikke at soldatene er kapable, hvis den politiske elite er blevet ”appeasers” og antiamerikanske.

Nye lækager af rapporter som ambassadør Kim Darroch sendte hjem fra Washington, viser hvor anti-Trump selv briterne er blevet. Darroch kaldte udmeldingen af Iran-aftalen for “diplomatisk vandalisme” og noget Trump gjorde for at have glæden ved at ødelægge noget som var Obamas stolthed.

Alle som har fulgt med ved at dette er en banal og vulgær udlægning.

Trump sagde efter at Stena Impero var kapret og ført til iransk havn: -Jeg fik ret med hensyn til Iran.

Det var efter at Vogternes Rådet havde udtalt at kapringen var en øje-for-øje, en gengældelse for at briterne opbragte en iransk tanker udenfor Gibraltar. Med den udtalelse viste Iran at landet kun følger et princip: Rå magt.

EU har hele tiden troet at Iran ville respektere indgåede aftaler. Når det kommer til stykket er Teheran fuldstændig ligeglad.

Det var det Trump mente da han sagde “så fik jeg ret”. Amerikanerne har over årtier opbygget en stor ekspertise i forskellige regioner og lande. Konflikten med Iran har været bitter helt siden revolutionen i 1979. Washington har aldrig lykkedes med at komme til nogen enighed med ayatollaherne. Før Obama kom ind og troede han ville kunne klare at gennemføre en stor “realignqment”, en helt ny konstellation i forholdet til den islamske verden.

Hele Obamas arv ligger i ruiner. EU, anført af Merkels Tyskland, har også lidt skibbrud, men har endnu ikke opdaget det.

Trump har både bedt om bidrag til eskorte i Perserbugten og om afløsning i Syrien.

USA kan godt finde på at lade europæerne stege i sit eget fedt.

Hvorfor skulle Merkel sige at hun var enig i betegnelsen af Trumps kommentarer om the Squad som racistisk? Tror hun at hun sidder på en så høj moralsk hest at hun kan tillade sig hvad som helst?

EU-eliten minder mere og mere om ”l’ancien regime”, eliten som blev styrtet af den franske revolution.

Kapringer og miner i Perserbugten er bare et forvarsel.

USA er energiuafhængig og behøver ikke olien som går gennem Perserbugten. Det gør Kina, India, Japan og Europa. Men det virker ikke som om Europa forstår at de kun sidder med dårlige kort på hånden.