Kopierede/fra hoften

Migranter stormer Charles de Gaulle-lufthavnen udenfor Paris. Mange munder at mætte. De råber: Frankrig er også for os.
Skatteslavens humoristiske opråb: “Jeg ved godt vi er en del af grundejerforeningen. Men…”

Jeg kender ikke ophavet, men skatteslavens humoristiske opråb fortjener gengivelse her på siden.

Kære brevkasse. Hjælp!!!

Jeg skriver til jer fordi jeg er løbet ind i et problem som jeg håber i kan hjælpe mig med.

For efterhånden en del år siden mødte jeg en fyr på gaden der så ud til at have brug for hjælp. Da jeg og min kone havde lidt plads i vores anneks inviterede jeg ham til at bo der. Indtil han kom på fode igen.

Nu er problemet bare, at han ikke vil tage hjem til sig selv igen. Han er i mellemtiden blevet gift. Med en dame han mødte på en ferie. Hun snakker ikke dansk, men jeg ser hende alligevel aldrig da hun ikke viser sig uden for hjemmet. Og hvis hun gør, undgår hun fuldstændigt både mig om min familie. Ja faktisk med alle vores naboer også.

Det er lidt som om hun føler vi er lidt i vejen og at hun helst så vi flyttede så hun kunne komme fra annekset ind i vores hus?

Nå men tilbage til problemet. Nu har fyren så den sidste tid krævet, at jeg betaler for hans mad, tøj og nu også til lommepenge? Han siger, at fordi jeg valgte at lade ham bo i mit anneks. Så skal jeg også betale hans regninger? Kan det virkeligt være rimeligt?

Jeg har forsøgt at få hjælp fra myndighederne. De var enige med mig og mente at konen i det mindste ikke skulle have lov at bo i annekset. Som de sagde havde jeg jo ikke inviteret hende. Og de mente også at fordi hun nu overhovedet ikke havde vist interesse for os. Ja så ville det jo nok være bedre for hende at være der hvor hun havde en mulighed for at snakke med andre og få en omgangskreds der snakkede samme sprog mm.

Men så tog fanden ved mine naboer. Selv om de vel egentlig ikke kan bestemme over min matrikel, kan de? Så har de nu bestemt at både ham fyren jeg i min godhed ville hjælpe. Men også hans kone og tilsyneladende også nogle børn fra et tidligere ægteskab skal bo på min grund?

De har for øvrigt også lige bestemt, at jeg ikke giver ham nok i lommepenge, jeg giver ham stort set hver en krone jeg har. Så jeg har skåret ned på alle former for ‘luksus’ for mig og familien. Ingen forsikringer, ingen ferie og med sikkerhed ikke fråds som ny bil, tøj mm.

Men ejerforeningen mener det er min pligt. Så i fremtiden vil de sikre sig, at jeg deler min løn ligeligt med ham. Fordi de mener det er synd at han ikke har et job selv? Jeg kan jo bare arbejde lidt mere mener de?

Jeg har prøvet at argumentere for, at han jo ikke søger et job, men det er ligegyldigt mener de? I næste uge vil de tage op på bestyrelsesmødet om det ikke er mest rimeligt, at min egen familie flytter ud i annekset.

De siger, at når han nu får sine børn hertil også. Så må det være mest rimeligt, at han flytter ind i huset da det er meget større og min kone og jeg kan jo nok rykke sammen ude i haven? Og så skal jeg naturligvis sørge for de får tøj, mad osv. For jeg kan jo nok se at når jeg er den eneste der arbejder, så har jeg jo flere penge end dem?

Kære brevkasse kan det virkeligt være rigtigt, at mine naboer kan bestemme det? Jeg ved godt vi er en del af grundejerforeningen. Men kan de virkeligt bestemme over min matrikel også?

I kan bare svare i kommentarfeltet.

For jeg arbejder efterhånden hele tiden for at få råd til at forsørge ham, hans kone og hans mange børn.

Venligst

En mand der ikke forstår at en hjælpende hånd til en i nød pludseligt betyder jeg selv skal flytte fra hus og hjem.